Se de fortryllende billeder: Hugh Grosvenor og Olivia Hensons storslåede bryllup

Han blev kaldt landets mest eftertragtede ungkarl. Men nu må Storbritannien finde en ny titel til Hugh Grosvenor.
For det er er ikke mange timer siden, at den 33-årige Hugh blev smedet sammen med sit livs kærlighed: Olivia Henson.
Parret sagde ”ja” til hinanden lidt efter klokken 13 i den smukke Chester Cathedral, der ligger i Chester syd for Liverpool.
Bagefter trådte det smukke – og ikke mindst lykkelige – brudepar ud af kirken og lod sig fotografere. Du kan se alle de fortryllende billeder af parret i galleriet længere nede i artiklen.
Hugh Grosvenor er også kendt som hertugen af Westminster, og trods sine blot 33 år er han Storbritanniens rigeste mand under 40. Man formoder, at han er god for svimlende 87 milliarder kroner – og dermed er da nok også lagt i kakkelovnen til en bryllupsfest ud over det sædvanlige.
Alle billeder: Hugh Grosvenor og Olivia Hensons storslåede bryllup
Hugh Grosvenor og hans familie har tætte forbindelser til den britiske kongefamilie, og derfor er der da også flere royale gæster til brylluppet. Prinsesse Eugenie er blandt gæsterne – sammen med prins William. Prins William er dog ankommet alene til bryllupsfesten, da hans hustru, prinsesse Kate, som bekendt er i behandling for en kræftsygdom.
Alt tyder dog på, at prinsen ikke kommer til at kede sig til brylluppet – i hvert fald ikke indledningsvis, hvor han har sikret sig en ganske særlig rolle. Han er ifølge Daily Mail den såkaldte usher. Det er personen, der viser folk hen til deres plads.
Hugh Grosvenor og Olivia Henson, 31, mødte hinanden gennem fælles venner for to år siden. De blev forlovet i deres hjem i Eaton Hall sidste år.
Olivia Henson arbejder som key account manager i Belazu, der er et firma, der importerer fødevarer fra Middelhavslandene og Mellemøsten.