Se Hertuginde Kate og Prins Williams fødselsdagshilsen til Hertuginde Meghan
Hertuginde Kate og Prins Williams fødselsdagshilsen til Hertuginde Meghan er både ledsaget af et foto og en emoji.
Hilsnen blev udgivet på det royale pars Instagram-konto i forbindelse med Hertuginde Meghans 38 års fødselsdag søndag.
- Vi ønsker hertuginden af Sussex et stort tillykke med fødselsdagen i dag, lyder billedteksten til et foto af de to par sammen med prinsernes far, Charles, på juleaftensdag sidste år.
Hilsnen sluttes af med en rød ballonemoji, som parret også har brugt i fødselsdagshilsner til Prins Louis, Prinsesse Charlotte og Prins George.
Både Charles og Camillas egen konto og den royale families fælles konto, hvor der blandt andet kommer opslag med Dronning Elizabeth som afsender, har også delt fødselsdagshilsner med emojis - henholdsvis lagkage og konfetti.
Hertuginde Meghan har også fået en offentlig hilsen fra sin mand, Prins Harry:
- Tillykke med fødselsdagen til min fantastiske kone. Tak, fordi du er taget med mig på dette eventyr! Kærlighed, H.
Fødselsdagshilsnen fra Prins Harry er også delt på Instagram.