Kongelige28. august 2024

SE og HØR afslører: Kendt dansker står bag gave til dronning Margrethe

SE og HØR erfarer, at det er designeren Jim Lyngvild, der har foræret dronning Margrethe en mini-buste
Dronning Margrethe har blot modtaget én officiel gave fra februar til og med juni i 2024.
Dronning Margrethe har blot modtaget én officiel gave fra februar til og med juni i 2024.
 Foto: Rene Schütze

LÆS OGSÅ: Jim Lyngvild ankom til frokost med Frederik og Mary i Frederik 9. ’s bil

Onsdag er den første liste over officielle gaver til personer i det danske kongehus offentliggjort.

Her kan man bl. a. læse, at kong Frederik og dronning Mary har modtaget en hundepisk og ørenringe ved deres seneste besøg i Grønland.

Generelt er kongeparret hyppigt repræsenteret på listen, hvor også kronprins Christian og prinsesse Benedikte fremgår.

Danmarks ældste dronning, Margrethe, har til gengæld blot modtaget én gave i 2024, og her kan man ikke engang læse, hvem der står bag gestussen.

”Gave fra borger” står der blot i afsenderkolonnen, mens gaven beskrives som en mini-buste.

Nu kan SE og HØR imidlertid afsløre, at den lille buste har kendisstøv over sig.

Således erfarer SE og HØR, at den glade giver er ingen ringere end creme-, øl-, og vikingekonge Jim Lyngvild.

I fynske Korinth, hvor Lyngvild hersker på sin selvskabte vikingeborg, har mode- og meningsmaskinen i årevis kreeret egne kunstværker – og et af dem er altså nu landet i vor abdicerede regents royale rygsæk.

Hvad: Interview med Jim Lyngvild på Dallund Slot, hvor han åbner en ny skole Straks: Nej Video: nej
SE og HØR erfarer, at det er Jim Lyngvild, der har skænket dronning Margrethe en mini-buste.
 Foto: Gregers Overvad

Hvad mini-busten forestiller - og om den pryder Daisys vindueskarm, natbord eller kongelige kloset forbliver foreløbig en herlig hofhemmelighed.

Hvornår Margrethe har modtaget gaven, vides ej heller, men det er ingen hemmelighed, at skaberen bag busten er mangeårig fan af kongehuset.

I sidste uge mødtes han med ingen ringere end kong Frederik og dronning Mary, da han var inviteret til at møde kongeparret sammen med en række danske iværksættere og forretningsdrivende i Assens.

Ankomsten til mødet skete til og med i bedste kongestil, da kong Frederik 9.'s gamle Bentley blev rullet ud af Lyngvild til dagen.

Se den fulde liste over de kongelige gaver her.

SE og HØR har været i kontakt med Jim Lyngvild, der ikke ønsker at kommentere, hvorvidt busten er fra ham.

Sponsoreret indhold