Se videoen: Kronprins Christian tilbudt snus af PET-vagt
LÆS OGSÅ! KRONPRINS CHRISTIAN PÅ VOGNTUR: SÅ VILDT BLIVER DET
Snus er rasende populær blandt især unge, og kronprins Christian er ingen undtagelse.
Billeder har tidligere afsløret, at den royale student har været i besiddelse af en rund plastikpakke med det populære nikotinprodukt, som bliver placeret under overlæben.
Før kronprinsen gjorde sin entré til dimission på Ordrup Gymnaisum kom en PET-vagt ham til undsætning.
Det er dog ikke på den måde, som man måske ville forvente.
På videoen, som du kan se øverst i artiklen, kan man nemlig se en PET-vagt vifte med en pakke snus foran Christian.
Vi kan ikke høre, hvad der bliver sagt mellem livvagten og studenten, men det ser ud til, at PET-vagten tilbyder Christian den runde pakke med nikotinposer.
Efter publiceringen af denne artikel har Kongehuset oplyst til SE og HØR, at snuspakken ikke tilhørte Christian, og at han heller ikke tog imod den.
Kongehuset fortæller, at PET-vagten fandt snuspakken på jorden og spurgte Christian, om han kendte dens ejermand. Det gjorde kronprinsen altså ikke.
SE og HØR har i længere tid spurgt kongehuset, om kronprins Christian bruger snus. Det har de ikke ønsket at kommentere.
Døm selv ved at se videoen øverst i artiklen!