Kongelige16. september 2024

Se videoen: Sådan har dronning Margrethe det nu

Dronning Margrethe lod til at være i topform, da hun mandag eftermiddag gæstede Rungstedlund, hvor den årlige Rungstedlundpris skulle uddeles
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Dronning Margrethe ankommer til Rungstedlund-prisen.
 Video: Tanja Larsen

LÆS OGSÅ: Peter Ingemann står ved sin kritik af dronning Margrethe: - Det var dumt sagt

Smilet var stort, da den 84-årige dronning Margrethe ankom til årets uddeling af Rungstedlundprisen i Nordsjælland mandag eftermiddag.

Her var en række nysgerrige danskere og naturligvis også pressen mødt op for at byde dronningen velkommen til Kare Blixens gamle bolig i Rungsted.

Dronningen modtog en buket nydelig blomster, og svarede derefter kækt på en af de fremmødte journalisters spørgsmål om, hvordan hendes "liv er nu".

- Det går så fint, lød meldingen fra en grinende dronning Margrethe, mens hun gik op ad trappen og ind på Rungstedlund, hvor prisen på 50.000 kr. skulle overrækkes.

Dronning Margrethe vinkede til de fremmødte, da hun ankom til Rungstedlund.
Dronning Margrethe vinkede til de fremmødte, da hun ankom til Rungstedlund.
 Foto: Martin Høien

Det er i år Anja C. Andersen, der er professor i astrofysik ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet, der får den fine pris.

Rungstedlundprisen uddeles hvert år til en person, der har ydet en speciel indsats, gerne inden for et af de fleter, som interesserede Karen Blixen.

- Prisen tildeles i år Anja Cetti Andersen, professor i astrofysik ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet. Det sker som en anerkendelse af hendes store formidlingsindsats om astrofysik, naturvidenskab og videnskabens natur og rolle til både børn og voksne, lyder den officielle begrundelse for, at det er astrofysikeren, der i år er blevet udvalgt.

Siden 2017 har Anja C. Andersen også været professor for offentlighedens forståelse af naturvidenskab ved Niels Bohr Institutet, og hun gør her et samfundsvæsentligt arbejde med at formidle videnskaben uden for forskningsverdenen. Hun har en særlig evne for historiefortælling, som hun generøst deler med os alle i sine bøger, som hyppig foredragsholder, podcastvært og som debattør om videnskab, ligestilling og om børn og unges forhold til videnskab.

Sidste år gik prisen til skuespilleren Connie Nielsen, der portrætterede Karen Blixen i Viaplay-serien "Drømmeren - Karen Blixen bliver til".

Rungstedlundprisen er tidligere gået til blandt andre Puk Damsgård, Claus Meyer og Klaus Rifbjerg.

Sponsoreret indhold