Shitstorm-ekspert om Marius Borg Høiby: Har kun én redning tilbage
LÆS OGSÅ: Marius Borg Høiby i nyt chokbillede: Er det kokain?
I godt og vel en måned har det ikke set godt ud for kronprinsesse Mette-Marits søn, Marius Borg Høiby. Listen af hans skandaler bliver nemlig længere og længere disse dage.
Ifølge shitstorm-ekspert William Atak ser fremtiden for papprinsen derfor rigtig sort ud, efter han tidligere på måneden blandt andet blev tiltalt for vold mod sin ekskæreste.
- Hans omdømme kan ikke rettes op mere. Det skaber en skuffelse efter skuffelse, der jo netop også gør, at det nu bliver helt umuligt for ham at genoprette sit ry, vurderer William Atak.
Èn ting er derfor sikkert. Skandaler kommer til at forfølge ham, og det bliver derfor næsten en helt umulig opgave for psuedo-prinsen at ryste al den negative omtale af sig - medmindre dér mirakuløst sker én ting.
- Der er minimal chance for, at han kan rette op på den skade. Medmindre han bliver frikendt, så er der ikke så meget at gøre.
Ondag morgen kom det desuden frem, at Marius tilbage i 2023 fik taget et billede, hvor han poserede iført en t-shirt med teksten "Fuck kongehuset".
Et undskyld er ikke nok
Når man er havnet i en shitstorm, som Marius er, så kræver det, at man finder sit aller bedste værktøj frem, hvis man skal redde sin troværdighed.
Ifølge William Atak kan et simpelt undskyld derfor ikke gøre op for alle Marius' skandaler det sidste stykke tid. I stedet skal det norske kongehus præsentere en løsning, der kan gøre det klart for offentligheden, hvordan Marius kommer sine problemer til livs, lyder det fra eksperten.
- Tit og ofte kan man ikke bare sige undskyld og så håbe på, at en shitstorm overstås sådan hver gang. Hvis man skal genvinde tilliden blandt den brede befolkning, så skal man være en del af denne løsning også, siger William Atak til SE og HØR.
Men hvis William Atak selv skal sige det, kommer shitstormen til at forfølge Marius Borg Høiby resten af hans liv.
- Jeg tror, at det, der kommer til at ske, er, at han kommer til at være under radaren resten af hans dage, lyder de afsluttende ord fra William Atak.