Sidste farvel til Alexandras mor: Dronning Margrethe, prins Joachim og prinsesse Marie har sendt blomster

Den 5. januar mistede hertuginde Alexandra sin mor, og lige nu samles familien for at sige deres sidste farvel til Christa Manley, der blev 89 år.
Fredag er grevinden og den nærmeste familie samlet i Wien, hvor de mindes og siger farvel til en kvinde, der var familiens samlingspunkt.
Både Christa og hendes mand Richard, der døde for 12 år siden, har været tæt knyttet til det danske kongehus, da de i flere år var svigerforældre til prins Joachim, og både dronning Margrethe og prinseparret har da også sendt blomster til mindehøjtideligheden, der afholdes fredag i Wien.

Ifølge grevinden var hendes mor en kvinde, der var meget livsglad kvinde, som elskede at rejse og sine venner samt familie.

– Så det er åbenlyst, hun efterlader et stort tomrum i familien, fortalte Alexandra om sin mors dødsfald til B.T.
