Silas fra TV 2-dokumentar på besøg hos Mary
LÆS OGSÅ: Husker du Piet fra "De sjældne danskere": Sådan går det ham i dag
Hun har intet mindre end 31 forening og organisationer, som hun er protektor for, hvilket betyder, at der fra tid til anden kommer besøg på Amalienborg.
Det er for eksempel sket i dag, hvor kronprinsesse Mary har haft besøg sammenslutningen af 56 foreninger for borgere berørt af sjældne sygdomme og handicap, der samlet går under navnet Sjældne Diagnoser.
Blandt dagens gæster var der sågar et kendt ansigt.
På et billede, som Kongehuset har lagt sin Instagram-konto, kan man se 16-årige Silas Andersen Roest.
Ham kender nogen måske fra dokumentaren ” Det bedste liv for Silas” på TV 2 Kosmopol, der følger teenagerens mange ture på hospitalet.
Silas Andersen Roest lider af Crouzon Syndrom, hvilket er en kronisk sygdom, der gør at hans kranie ikke har udviklet sig normalt.
Ved dagens besøg fik Silas og hans mor, Malene Ramsing Roest, mulighed for at give kronprinsesse Mary et indblik i, hvordan det er at leve med en sjælden sygdom i Danmark.
Mary har været protektor for Sjældne Diagnoser siden 2005.
Se det første afsnit af "Det bedste liv for Silas" gratis lige her.