Sjældent syn: Dronning Mathilde i supermarked
De ansatte og handlende i supermarkedet Carrefour i den belgiske by Gerpinnes fik sig nok lidt af en overraskelse i går.
Ingen ringere end dronning Mathilde besøgte nemlig supermarkedet i byen, der ligger knap 80 km syd for Bruxelles.
I samme ombæring besøgte hun og talte med arbejderne i Gosselies distributionscenter i Mestdagh Group, der sammen med landets supermarkeder har sørget for, at der hver dag har været varer på hylderne under coronakrisen.
Artiklen fortsætter under billedet.
Dronning Mathilde får sig en snak med kassedamen. Foto: MEGA
I sit højrøde jakkesæt og med en beige håndtaske over armen havde den 47-årige dronning yderligere accessories i form af mundbind og handsker.
Artiklen fortsætter under billedet.
Dronningen fik sig også en snak med en af de handlende - selvfølgelig med afstand. Foto: MEGA
Der er i skrivende stund 8.415 døde med coronavirus i Belgien, hvilket gør at landet ligger på en syvendeplads, når det kommer til flest antal døde i verden.