Skal du med? 1.200 heldige til royal fest

LÆS OGSÅ: Fra start til slut: Se alle højdepunkterne fra prins Christians fødselsdag
Nu kan royalt interesserede undersåtter godt spidse ører.
For efter den store succes med at invitere unge fra alle kommuner i Danmark med til kronprins Christians 18-års fødselsdag, gentager kongehuset nemlig konceptet og udvider det endda.
Det vil nemlig være muligt for ikke mindre end 1.200 danskere at komme med til fødselsdagen, som strækker sig over to dage i Aarhus og København.
Kongehuset skriver:
- Fødselsdagen markeres officielt den 11. og 15. april i henholdsvis Aarhus og København med fejringer, som hylder den unge genererations fællesskaber med kultur, kreativitet, bæredygtighed og frivillighed som bærende elementer.
I Aarhus får 100 unge fra lokale ungdomsorganisationer og uddannelser en invitation. Desuden vil 50 unge aarhusianere få adgang sammen med en ledsager via lodtrækning.
De vil få lov til at spise kage med de kongelige på Aarhus Rådhus, mens der spilles musik, holdes modeshow og meget mere.
I København bliver det endnu vildere.
Her tager hele den kongelige familie imod ikke mindre end 1.000 unge i Det Kongelige Teater, og de vil alle blive fundet ved lodtrækning. Alle i hele landet kan deltage, så længe man er mellem 17 og 24 år gammel.
Her får de lov til at se et teaterstykke, som ifølge kongehuset er "underholdende, spændende og afvekslende scenekunst, der er
både klassisk og moderne".
Lodtrækningen foretages via Det Kongelige Teaters hjemmeside, oplyser kongehuset.
LÆS OGSÅ: Fra start til slut: Se alle højdepunkterne fra prins Christians fødselsdag