Kongelige27. november 2024

Skønne billeder: Dronning Margrethe finpudser de sidste detaljer i Tivoli

Som noget nyt har dronning Margrethe kreeret nye kostumer til årets store juleballet, og i dag blev de sidste detaljer finpudset i Tivoli
Nødeknækkeren(Foto: Keld Navntoft Tivoli)
Dronning Margrethe så ganske begejstret ud for de nye kostumer, da hun tidligere på dagen besøgte Tivolis koncertsal.
 Foto: Keld Navntoft / Tivoli

LÆS OGSÅ: Dronning Margrethe havde følelserne uden på tøjet: Tom for ord

Når den kendte juleballet "Nøddeknækkeren" inden længe kan opleves i Tivolis koncertsal, bliver det med nogle ganske særlige kostumer.

I år har dronning Margrethe nemlig skabt tre nye designs til balletten, og onsdag blev de sidste detaljer justeret, da hun besøgte den gamle have.

- Vi fik bl.a. testet de tre nye kostumer af, altså de dansende snurretoppe og det fungerede rigtig godt. Det er altid fascinerende at se tegninger på skitser folde sig ud som rigtige kostumer på danserne. Det gik alt sammen efter planen til sidste kostumetjek, og vi er nu stort set klar til repremieren på lørdag.

- Nu glæder hele holdet bag Nøddeknækkeren sig til at få publikum ind i salen efter mange dages intenst arbejde, lyder det fra Tivolis balletchef Peter Bo Bendixen i en pressemeddelelse.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-11-27/_KNA4820_0.jpg
Dronning Margrethe har skabt kostumerne til de tre dansende snurretoppe.
 Foto: Keld Navntoft

Foruden dronningens tre nye kostumer, kan publikum også frem til nyt lysdesign.

Nærmere bestemt vil det være den finske lysdesigner Mikki Kunttu, der tidligere har samarbejdet med Den Finske Nationalopera og Ballet, Den Norske Nationalballet, Den Kgl. Danske Ballet og Boston Ballet samt lavet lysdesign til Eurovision, der vil styre det.

Tivolis version af den klassiske familieballet udspiller sig juleaften 1874 et sted i København.

Det er sjette gang, at den anmelderroste juleballet opføres i Tivoli, men første gang, hvor de tre dansede snurretoppe er med.

Repremieren "Nøddeknækkeren" spiller i Tivoli fra den 30. november til og med den 29. december.

Nødeknækkeren(Foto: Keld Navntoft Tivoli)
Det er sjette gang, at "Nøddeknækkeren" vises i Tivoli, men det er første gang, at publikum kan opleve dronning Margrethes kostumer til de dansende snurretoppe.
 Foto: Keld Navntoft

Næste års juleballet afsløret

Under dagens besøg af dronning Margrethe blev det samtidig afsløret, hvilken juleballet Tivoli viser til næste år.

Her kom det frem, at det bliver et gensyn med "Snedronningen", som bygger på H.C. Andersens tidløse eventyr om Gerda og Kays mange prøvelser.

Bag nyklassikeren er blandt andre Oh Land, som har skabt musikken, samt dronning Margrethe, som har skabt kostumer og scenografien.

Repremieren på "Snedronningen" finder sted den 27. november 2025, og juleballetten kan opleves frem til den 21. december under Jul i Tivoli.

Dronning Margrethe i Tivoli

Sponsoreret indhold

Preview