Kongelige9. januar 2021

Stéphanie Surrugue om kongehuset: Jeg sku’ ik’ nyde noget

Korrespondenten fortæller om prins Henriks kamp for at blive konge i ny dokumentar. Selv ville hun ikke være en del af kongehuset
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er nok meget godt, at Stéphanie Surrugue, 43, ikke har blåt blod i årene. For hun skulle nemlig ikke selv nyde noget af at være kongelig.

Det fortæller hun til SE og HØR i forbindelse med den nye dokumentarfilm “Dronningens mand”, der blev sendt på DR1 3. januar. Filmen handler om prins Henriks kampe i kongehuset. Endnu en gang fremsætter prinsen kritikken af ikke at være ligestillet med sin kone i Danmark.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/henrik_12.jpg
 (Foto: DR)

Prins Henrik var en slags enegænger i det danske kongehus, der turde være politisk ukorrekt på en overraskende charmerende måde. (Foto: DR)

– Følelsen af at blive pakket sammen og reduceret. Altså, jeg skulle ikke nyde noget. Og jeg er ikke kongelig eller mand. Jeg skulle ikke nyde noget, siger Surrugue om det centrale tema – prins Henriks rolle i monarkiet og manglende kongegemal-titel.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/henrik_1_5.jpg
 (Foto: Martin Høien)

– Følelsen af at blive pakket sammen og reduceret. Altså jeg skulle ikke nyde noget, siger Stéphanie Surrugue, 43, om tanken om at skulle have været igennem det, som Henrik var. Hun har været i gemmerne for at finde gamle båndoptagelser af prinsen frem. (Foto: Martin Høien)

Ligestilling

Stéphanie skrev i 2008-2009 biografen “Enegænger” med prins Henrik, og derfor har hun stor sympati for den nu afdøde prins’ mission, der nu atter en gang bliver samtaleemne.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/henrik_5_0.jpg
 (Foto: DR)

Daværende prinsesse Margrethe viste stolt sin flotte franske greve Henri frem. (Foto: DR)

– Hvis man nu lavede et tankeeksperiment, at nogle rejste det synspunkt i den offentlige debat, at kronprinsesse Mary aldrig måtte blive dronning i Danmark, men at hun skulle forblive prinsesse, når Frederik blev konge. Altså så tror jeg, der ville lyde et ligestillingsrabalder af den anden verden, og det ville være en international diskussion. Derfor er det jo et interessant tankeeksperiment. Hvorfor var det så vigtigt at kvæle ethvert tiltagsforslag om ligestilling for prins Henrik? Det blev betragtet som latterligt, forklarer Surrugue.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/henrik_2_2.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Det var instruktør Ole Juncher, der fik idéen til dokumentaren om prinsen.
– Henrik har altid fascineret mig, siger han. (Foto: Martin Høien)

Manden var vigtigere

I virkeligheden led Henrik nok endnu mere af at stå bag sin kone på grund af tiden. I midten af det 20. århundrede var synet på mand og kvinde et helt andet, end det er i dag.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/henrik_3_2.jpg
 (Foto: DR)

I et af de mere overraskende klip, der aldrig før har været vist på dansk tv, er et fransk tv-hold på besøg hos Henrik og Margrethe på Cayx. Det er meget tydeligt, at dronningen ikke er meget for at have journalister inden for dørene, mens prins Henrik nyder at være i centrum. (Foto: DR)

– Manden udfyldte en vigtigere position i samfundet end en kvinde, havde mere magt end kvinder, og derfor har det været mere voldsomt for den generation, end det ville være for unge mænd i dag. Der var jo ingen, der løftede et øjenbryn over, at dronning Ingrid gik to skridt bag sin mand med en buket blomster. Det syntes man bare, var normalt, forklarer Surrugue.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/henrik_4_1.jpg
 (Foto: DR)

Stéphanie blev overrasket, da hun lyttede til sine gamle optagelser.
– Han viser mig en stor tillid ved at være så ærlig, siger hun. (Foto: DR)

Første gang i Danmark

“Dronningens mand” er en dokumentar, der bygger på Stéphanies mange gamle båndoptagelser af prinsgemalen samt masser af optagelser fra både danske og franske billedarkiver. Nogle af de franske har aldrig været vist før på dansk tv.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/henrik_6_0.jpg
 (Foto: DR)

Der er masser af pomp og pragt i den nye dokumentarfilm, og man føler historiens vingesus, når man ser de gamle optagelser fra Margrethe og Henriks liv. (Foto: DR)

Prins Henrik døde den 13. februar 2018. Han blev 83 år. Dokumentaren vises på DR1 søndag den 3. januar.

Sponsoreret indhold