Kongelige29. marts 2021

Stor dag: Her skal prins Christian konfirmeres

Datoen er hermed sat for den unge prins' konfirmation, og kongehuset lover, at den står på coronavenlig fejring
https://imgix.seoghoer.dk/_mho8741.jpg
 Foto: Martin Høien

Opdateret klokken 11.48

Her midt i coronapandemien har prins Christian nu en helt særlig dato at se frem til.

Den 15-årige prins, som er søn af kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, skal konfirmeres lørdag 15. maj 2021.

Konfirmationen bliver i Fredensborg Slotskirke klokken 15, og det bliver ved den kongelige konfessionarius, biskop Henrik Wigh-Poulsen. Det oplyder det danske kongehus i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Det var planen, at prins Christian skulle være blevet konfirmeret sidste år, men dengang tog kronsprinsefamilien den svære beslutning at udskyde konfirmationen.

Den dengang 14-årige prins fulgte stadig konfirmationsforberedelserne med resten af sin folkeskoleklasse.

Dog bliver det ikke en helt coronarestriktions-fri markering af, at han træder ind i de voksnes rækker.

"Konfirmationen vil efterfølgende blive fejret privat med respekt for de gældende restriktioner," skriver kongehuset i meddelelsen.

Det var også i Slotskirken, at kronprins Frederik blev konfirmeret for 40 år siden.

Prins Christian, der blev døbt Christian Valdemar Henri John, fyldte 15 år 15. oktober 2020. Han blev født på Rigshospitalet i København.

Han indgår i arvefølgen til tronen efter kronprins Frederik.

Sponsoreret indhold