Kongelige6. marts 2024

Stor mystik: Er prinsesse Kates comeback nu aflyst?!

Kate Middletons første officielle pligt i månedsvis blev offentliggjort tirsdag, men nu er tjansen pludselig forsvundet igen
FILE - Britain's Kate, the Princess of Wales, Patron of
Mystikken omkring prinsesse Kate er nu total!
 Foto: Kin Cheung/AP/Ritzau Scanpix

Der er ikke engang gået et døgn, siden det kom frem, at prinsesse Kate ville gøre royalt comeback efter have været "forsvundet" fra offentligheden i månedsvis.

Men nu er comebacket tilsyneladende aflyst.

I hvert fald står det ikke længere på det britiske forsvarsministeriums hjemmeside, at 42-årige Kate Middleton skal medvirke i ceremonien "Trooping the Colour" den 8. juni.

Det skriver Sky News.

Dermed er forvirringen og mystikken altså total omkring prinsessen af Wales, der ikke er blevet set siden jul.

Internettet har i forvejen været i fuldstændig selvsving over hendes whereabouts, og der er ingen tvivl om, at denne bombe nok skal få konspirationsteorierne til at eksplodere endnu mere.

Især fordi Kate Middleton i januar var indlagt på The London Clinic i England i forbindelse med en maveoperation, som offentligheden ikke har fået yderligere detaljer omkring.

På sociale medier har folk delt den ene vanvittige forklaring efter den anden omkring, hvad der er sket med prinsessen.

Nogle mener for eksempel, at hun er sengeliggende, fordi hun har doneret en nyre til den kræftsyge kong Charles, mens andre er overbeviste om, at hun bliver holdt fanget i slotskælderen mod sin vilje.

Forleden fik folk et kort glimt af Kate Middleton, da hun blev spottet på halvgrynede billeder i en bil sammen med sin mor nær Kensington Palace.

Kort efter kom det frem, at prinsessen ville gøre comeback til den traditionsrige militærceremoni den 8. juni, men nu ser det altså ud til, at der går endnu længere tid, før hun gør comeback.

Der er på nuværende tidspunkt ingen forklaring på, hvorfor forsvarsministeriet først annoncerede nyheden og nu har trukket den tilbage.

Sponsoreret indhold