Kongelige18. juli 2024

Stor mystik: Skal Dubai-prinsessen Mahra skilles?

Et opslag er blevet delt fra prinsessens Instagram, hvori det fremgår, at hun skal skilles
Prinsesse Mahra skal tilsyneladende skilles.
Prinsesse Mahra skal tilsyneladende skilles.
 Foto: Instagram

LÆS OGSÅ: Truede og stalkede Taylor Swift: Nu er han anholdt

Det ligner, at det er helt slut.

For et opslag er blevet delt fra Dubai-prinsessen Sheikha Mahra Bint Mohammed Bin Rashid Al Maktoums officielle Instagram, hvori det fremgår, at hun skal skilles fra sin mand, Mohammed Bin Rashid bin Mana Al Maktoum.

Det skriver flere udenlandske medier, heriblandt BBC og Daily Mail.

- Kære mand. Da du er optaget af andre ledsagere, erklærer jeg hermed vores skilsmisse. Jeg skiller mig fra dig, jeg skiller mig fra dig, jeg skiller mig fra dig.

- Pas på dig selv. Din ekskone, står der i opslaget.

Daily Mail skriver dog, at flere brugere tror, at prinsessen er blevet hacket.

Andre brugere sender varme tanker mod prinsessen og ønsker hende det bedste efter skilsmissen, som hun altså selv beretter om.

I skrivende stund er der heller ikke kommet en officiel udtalelse fra House of Maktoum - den kongelige familie, der styrer Dubai - i forhold til skilsmissen.

BBC har både forsøgt at få en kommentar fra prinsessens mand Sheikh Mana bin Mohammed bin Rashid bin Mana Al Maktoum og hendes far om skilsmissen, men det har i skrivende stund ikke været muligt.

Hvis skilsmissen er en realitet, kommer den kun to måneder efter, at ægteparret fik deres første barn sammen, en lille pige.

Parret blev gift i 2023.

BBC skriver også, at prinsessen har slettet alle billeder på Instagram af sin mand.

Sponsoreret indhold