Kongelige1. september 2019

Thomas Markle taler ud: Hvorfor må jeg ikke se mit barnebarn?

Hertuginde Meghans far bryder for alvor tavsheden og sætter ord på sin sorg over, at han ikke har mødt sit barnebarn, lille prins Archie
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/meghan-thomas_0.jpg
 Foto: MEGA

Det er ingen hemmelighed, at hertuginde Meghans far, Thomas Markle, er frustreret over sin datter og det britiske kongehus.

Den 75-årige mand har således utallige gange luftet sin utilfredshed med det faktum, at han ikke længere har kontakt til sin datter – og han har blandt andet kastet skylden på det britiske kongehus, som han mener bærer skylden for, at han og hertuginde Meghan ikke længere er på talefod.

Siden hertuginde Meghan og prins Harry blev forældre til en lille søn tilbage i begyndelsen af maj, har Thomas Markle kun udtalt sig sporadisk og med få ord.

Nu taler han dog for første gang ud om sorgen over ikke at have mødt sit barnebarn.

Artiklen forstætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-07-07_kl._09.22.51.png
 (Foto: MEGA)

Det er kun billeder som disse - som kongehuset har delt på de sociale medier - som Thomas Markle har set af sit barnebarn. Foto: MEGA

I et stort interview med Daily Mail åbner 75-årige Thomas Markle nu op. Han fortæller blandt andet:

- Jeg ville ønske, at de ville sende et billede af Archie til mig, så jeg kunne putte det i ramme og hænge det på væggen ved siden af billedet af Meghan. Er det ikke, hvad enhver bedstefar ville gøre? Jeg ville elske at vide, om han har den kendte Markle-næse, fortæller Thomas Markle i interviewet og tilføjer, at han for nylig sendte et kort til Meghan i anledning af hendes fødselsdag i sidste måned, men at han ikke ved, om brevet overhoved er nået frem.

- Jeg sendte kortet via hendes økonomiske rådgiver i Los Angeles, men har ikke fået nogen respons. Jeg har ingen idé, om hun har modtaget det, fortæller Thomas Markle i interviewet.

Thomas Markle deltog heller ikke i brylluppet, da hertuginde Meghan og prins Harry sagde ja til hinanden 19. maj 2018. Dengang var han netop blevet ramt af to hjertetilfælde, som gjorde det umuligt for ham at deltage i datterens store dag. Han modtog dog aldrig en indbydelse til festen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/meghan-markles-far-thomas-m.jpg
 Foto: All Over Press

Thomas Markle har flere gange udtalt sig kritisk om det britiske kongehus. Foto: MEGA

Han har heller aldrig mødt sit barnebarn, men kun set billeder af lille Archie på internettet.

- Vi var så tætte. Når jeg kom hjem fra arbejde, ville jeg holde hende tæt ind til mig, og vi ville tulle rundt i timevis, fortæller Thomas Markle.

Han er ked af, at nogle folk tror, at han ikke holder af sin datter – og at nogle tænker, han kun udtaler sig om hende i medierne for at såre hende.

- Jeg elsker hende meget højt. Der er ikke noget, jeg hellere vil end at have et billede af Archie, som jeg kunne putte i ramme og hænge ved siden af billedet af Meghan, siger han.

Sponsoreret indhold