Kongelige13. januar 2024
Tossede med tronskifte: DSB melder udsolgt
Både DSB, Molslinjen og Kombardo Expressen melder udsolgt på flere afgange
Af Ritzau
![Der hersker ingen tvivl om, at danskerne er klar til tronskiftet, hvor dronning Margrethe overdrager tronen til kronprins Frederik. Flere bus- og togafgange er i hvert fald udsolgt. ](https://imgix.seoghoer.dk/2024-01-13/_mho6924.jpg?auto=format,compress&fit=crop&ar=394:221&crop=faces,entropy)
Der hersker ingen tvivl om, at danskerne er klar til tronskiftet, hvor dronning Margrethe overdrager tronen til kronprins Frederik. Flere bus- og togafgange er i hvert fald udsolgt.
Foto: Martin HøienBåde DSB og Molslinjens buslinje, Kombardo Expressen, melder udsolgt på flere af deres afgange i forbindelse med tronskiftet søndag.
Flere vogne er sat på DSB-togene, mens Kombardo Expressen har sat ekstra busser ind for at følge med den høje efterspørgsel.
- Der har været en overvældende interesse for at komme og se begivenheder i forbindelse med tronskiftet, siger Informationschef ved DSB, Tony Bispeskov.
Desuden har Metroservice A/S sat flere tog ind på linjer omkring det centrale København.