Trist nyt fra Mette-Marit efter sønnen Marius' anholdelse
SENESTE: Kronprinsesse Mette-Marit viser sig efter anholdelsen
LÆS OGSÅ: Her har du set Marius Borg Høiby før
Efter den norske kronprins Haakon i går udtalte sig om stedsønnens anholdelse, var der håb om, at kronprinsesse Mette-Marit er klar til at vise sig igen.
Men meldingen fredag er trist. For hun bliver nu helt væk fra OL i Paris, skriver SE og HØR i Norge.
Også planerne om et møde med den norske ambassadør i Paris er nu skrinlagt.
Her må kronprinsen igen bære hele byrden for familien.
Mette-Marit gemmer sig nemlig fortsat på familiens gods uden for Oslo, hvor hun angiveligt hjælper sin søn Marius igennem en krise, han efter politiets mening selv har skabt.
Søndag blev han anholdt og holdt tilbage i 30 timer efter et voldeligt overfald på en yngre kvinde i Oslo.
Hun blev ifølge sigtelsen slået i hovedet i en lejlighed, som blev efterladt raseret. En kniv er også fundet i en væg.
Politiet skal nu finde ud af, om kniven, som er beslaglagt, har Marius' dna og fingeraftryk på.
Lige nu er han sigtet for vold efter en mildere paragraf og hærværk. Men hvis det viser sig, at kniven er hans, kan sigtelsen udvides til noget, der i værste fald giver ham en fængselsstraf.