Kongelige30. marts 2020

Trump til Harry og Meghan: I må selv betale

Den amerikanske præsident har meldt ud, at de ikke har tænkt sig at betale for Harry og Meghans sikkerhed, når de flytter til landet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/meghan-harry-trump.jpg
 Foto: MEGA

I sidste uge kom det frem, at Harry og Meghan, der i morgen officielt træder tilbage som fremtrædende medlemmer af det britiske kongehus, har tænkt sig at forlade Canada og flytte til Los Angeles, hvor Meghan er fra.

Den canadiske regering har tidligere meldt ud, at de canadiske skatteydere ikke skulle finansiere den sikkerhed, som skal opretholdes omkring parret - og nu kommer den amerikanske præsident Trump med samme udmelding.

Artiklen fortsætter under tweetet.

- Jeg er gode venner med og en stor beundrer af dronningen og Storbritannien. Det er blevet reporteret, at Harry og Meghan, som forlod kongeriget, ville bo permanent i Canada. Nu har de forladt Canada til fordel for USA, men USA vil ikke betale for deres sikkerhed. De må selv betale!, lyder det i et tweet fra præsidenten.

Sikkerhedseksperter har tidligere anslået, at regningen for Harry og Meghans sikkerhed kommer til at ligge på mellem 67 mio. kr. til 202 mio. kr.

Sponsoreret indhold