Kongelige9. januar 2023

Ups... Prins Harry risikerer udvisning efter afsløringer

De mange skandaløse bomber i prinsens egen bog kan risikere at give bagslag
Prins Harry risikerer nu at blive smidt ud af USA.
Prins Harry risikerer nu at blive smidt ud af USA.
 Foto: Ritzau Scanpix

Han tog svampe med "Venner"-stjernen Courtney Cox, sniffede kokain (for første gang) som 17-årig, og så har han desuden taget psykedeliske stoffer for at bearbejde tabet af sin mor.

Ja, det skorter ikke på afsløringer fra prins Harry i øjeblikket...

Den 38-årige prins har i den grad fået smidt den ene bombe efter den anden i forbindelse med sin kommende bog, "Spare", men nu kan de mange afsløringer få alvorlige konsekvenser.

Ifølge flere britiske medier, heriblandt Daily Mail, risikerer prinsen nemlig at blive smidt ud af USA, hvor han som bekendt flyttede til med Meghan i kølvandet på deres løsrivelse fra det britiske kongehus.

Ifølge mediet vurderer flere eksperter, at prins Harry slet ikke burde have fået lov til at komme ind i landet i første omgang på grund af hans historie med euforiserende og psykedeliske stoffer.

Det skyldes, at USA har meget strikse regler, hvad angår den slags.

Hvis man skal rejse ind i landet, skal man blandt andet svare på, om man nogensinde har taget stoffer, og for at få sit visum godkendt, skal man helst svare nej til dette spørgsmål.

Det vides ikke, hvad prins Harry i sin tid svarede på sin ansøgning, men ikke desto mindre har han i hvert fald nu afsløret, at han i den grad har prøvet lidt af hvert, hvad angår den slags.

Og derfor bør han altså smides ud af USA på røv og albuer, lyder det fra eksperter.

Landets udenrigsministerium har afvist at kommentere sagen overfor de britiske medier.

Prins Harry og hertuginde Meghan flyttede til Californien i 2020 og meldte sig ved samme lejlighed ud af den britiske kongefamilie.

Tirsdag udkommer prinsens bog, "Spare", hvor han i den grad smider den ene stikpille efter den anden til sin familie.

Han har blandt andet beskyldt sin storebror, prins William, for vold, ligesom han har kaldt sin fars humor for sadistisk.

Sponsoreret indhold