Kongelige15. maj 2024

Vækker undren: Frederik og Mary forlader Norge hver for sig

Efter et to dage langt statsbesøg har dronning Mary mere travlt med at komme hjem end sin mand
Mary siger på gensyn – både til Norge og til sin mand.
Mary siger på gensyn – både til Norge og til sin mand.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Se billederne: Dronning Mary kæmpede med vind i skørterne

Efter et to dage langt statsbesøg i Norge, vender kong Frederik, 55, og dronning Mary, 52, snuderne hjem mod Danmark.

Men ifølge B.T. bliver hjemturen for kongeparret foretaget i hver sit transportmiddel.

Billeder viser nemlig, at dronning Mary er gået fra borde og har forladt Kongeskibet Dannebrog.

Ifølge mediet er Mary taget til lufthavnen, mens "kongen sejler hjem alene".

Frede må sejle i egen sø – men det ser ikke ud til at gå ham på.
Frede må sejle i egen sø – men det ser ikke ud til at gå ham på.
 Foto: Hanne Juul

Af den kongelige kalender fremgår det, at dronning Marys næste officielle optræden først sker til Royal Run på mandag, så det vides i skrivende stund ikke, hvorfor Danmarks dronning har så travlt med at komme hjem.

Det er ellers en smuk solnedgang, kongeskibet Dannebrog sejler mod her til aften. Men den må kong Frederik nyde uden sin hustru.
Det er ellers en smuk solnedgang, kongeskibet Dannebrog sejler mod her til aften. Men den må kong Frederik nyde uden sin hustru.
 Foto: Hanne Juul

Sponsoreret indhold