Værsgo, Margrethe: Dronning for 3,4 mia. kr.

Der bliver ingen fest i gaderne, ingen stor gallafest og intet underholdningsshow til landets dronning, når hun fylder 80 år den 16. april. Selv blomster har Margrethe frabedt sig – og opfordret danskerne til i stedet at sende blomsterne til ensomme ældre i disse særlige tider.

Men Margrethe har da også fået mere end de fleste danskere i løbet af sit voksne liv. Hvert år, siden hun blev udråbt som dronning i 1972, har Margrethe fået et anseligt millionbeløb i årpenge – eller apanage, som det også kaldes.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Der skal naturligvis være en pæn mængde pomp og pragt omkring landets dronning – som når hun fragtes rundt i Københavns gader i sin guldkaret. (Foto: Thomas Laursen)

I alt er det 2,2 milliarder skattefri kroner, der er blevet indbetalt fra statskassen til dronningen gennem årene – men justerer man beløbet, så det svarer til 2020-kroner, lyder beløbet på 3,4 milliarder kroner.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Dronningen er selvfølgelig ikke den eneste kongelige, der modtager apanage. Prins Henrik gjorde det også, og efter hans død er hans årlige 8,5 millioner gået til dronningen i stedet. (Foto: Mikael Rieck)

Ikke kun til sjov

Det er et svimlende beløb – også hvis man spreder det ud over de 48 år, hvor Margrethe har siddet på tronen. En gennemsnitlig dansker tjener 326.048 kroner om året før skat. På 48 år ville det blive 15,6 millioner kroner – som vedkommende skal betale skat af. Det slipper den danske regent for.

Artiklen fortsætter under billedet ...

I 2020 får dronningen 87,6 millioner kroner. Men det er langt fra den samlede udgift til kongehuset. I 2009 lavede den daværende regering en analyse, der viste, at kongehuset kostede statskassen 342 millioner kroner om året.
De yderligere udgifter gik blandt andet til kongelige slotte og haver, som staten vedligeholder. Og til dronningens smukke yacht, kongeskibet Dannebrog, som i 2018 kostede Forsvaret 42 millioner kroner at have i vandet. (Foto: Jesper Sunesen)

Var Margrethe ikke blevet dronning, ville hun i dag have kunnet få et helt andet beløb fra staten: Folkepension. For en enlig folkepensionist ligger det beløb på 162.000 kroner om året før skat.

Men apanagen går ikke kun til smøger, akvarelmaling og nye kjoler. Personale, drift og administration i hoffet skal dronningen selv betale af beløbet, ligesom hun skal vedligeholde de kongelige slotte indvendigt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Det er meningen, at dronningen med sin apanage skal sørge for, at de kongelige slotte vedligeholdes løbende.
Da kronprinsparret i 2010 flyttede ind i Frederik 8.s Palæ på Amalienborg, lagde staten dog 200 millioner kroner til at hjælpe med istandsættelsen af de håbløst umoderne lokaler. (Foto: Claus Poulsen)

Norge har løsning

Og netop denne fordeling er en af de store svagheder i det danske kongehus, mener forfatter og kongehusekspert Søren Jakobsen. For det gør det uigennemskueligt, hvor stor en del af apanagen, som går til dronningens eget forbrug, og hvor meget der ender i ansattes lommer.

Artiklen fortsætter under billedet ...

I Norge får kong Harald, 83, og dronning Sonja, 82, beskedne 11,7 millioner norske kroner til deling om året. Til gengæld kan hele beløbet bruges, som de vil.
Imens får Margrethe 87,6 millioner, som også skal dække en række faste udgifter. (Foto: Martin Høien)

Jakobsen peger i stedet på den norske model, hvor regentparret får 11 millioner norske kroner at snolde for, mens alle udgifter omkring de kongelige betales direkte af statskassen med fuld gennemsigtighed til følge.

– Så kan man ikke klandre kongen for, at staben er for stor, for det er en beslutning, der ligger i Stortinget. Det ville klæde det danske kongehus at gøre på samme måde, siger Søren Jakobsen, der samtidig forudser, at også dronning Margrethe kan komme til at skulle skære sparekniven, når regeringen engang har gjort regningen op for coronakrisen.

Læs meget mere om de kongelige i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.