Vidste du det? Prinsesse Isabella går til kickboksning i fritiden
LÆS OGSÅ: Se billedet: Derfor kender Holger Rune og prinsesse Isabella hinanden
Hun er på TikTok med veninderne og hun har gået i samme tennisklub som Holger Rune.
I sommer begyndte Prinsesse Isabella på Øregård Gymnasium og prinsessen har da af flere omgange også vist, at hun på mange punkter minder om landets andre 16-årige unge.
- Sagde du ikke lige, jeg skulle gå med farmor? Altså er du helt væk?
Noget tyder på, at hun har skiftet tennisketcheren ud med et par handsker – måske for at komme ud med de frustrationer som man naturligt kan have i kroppen som teenager.
Til prins Christians 18-års fødselsdag har prinsesse Isabella nemlig afsløret, at hun har fået sig en ny fritidsinteresse.
Til Fyns Amts Avis har 18-årige Sarah Gustavsen fra Svendborg afsløret, at hun snakkede med prinsesse Isabella til fødselsdagen, og det var her, at prinsessen afslørede den nye sportsgren.
- Jeg snakkede for eksempel med Isabella om hendes skole, hvordan hun oplever det at gå i skole, og om hvad hun laver i sin fritid. Hun går til kickboksning.
Også Fyens.dk har talt med en af de 18-årige fra festen.
Isabella Munkholm fra Vejle har således også afsløret, at prinsesse Isabella skulle gå til kickboksning.
- Prinsesse Isabella talte jeg længe med om, hvad hun laver i sin fritid. Hun fortalte, at hun blandt andet går til kickboksning.
SE og HØR har kontaktet kongehuset for at få bekræftet prinsesse Isabellas interesse for kickboksning. De er på nuværende tidspunkt ikke vendt tilbage på vores henvendelse.