Kongelige15. september 2022

What? Har prins Christian en dobbeltgænger?

En fyr på TikTok har fundet sig sin dobbeltgænger, og det er ikke hvem som helst, han ligner
Prins Christian sammen med sin mor Kronprinsesse Mary. Mange siger, de to ligner hinanden, men måske er der en tredje, der også ligner dem. Vurdér selv i videoen nede i artiklen. nbsp;
Prins Christian sammen med sin mor Kronprinsesse Mary. Mange siger, de to ligner hinanden, men måske er der en tredje, der også ligner dem. Vurdér selv i videoen nede i artiklen.
 Foto: Martin Høien

Man har flere gange snakket om, at de royale børn er lige som alle andre børn og selvfølgelig også bare er teenagere på de sociale medier.

Især prinsesse Isabella er blevet nævnt, når hun blandt andet har medvirket på veninders tiktoks. Men nu er det storebrors tur til at optræde på det sociale medie TikTok.

... eller er det det?

Flere tiktok-brugere er nemlig blevet snydt af en video fra brugeren “daniellegenden”. Her er der nemlig en fyr, der ved første øjekast ligner prinsen på en prik.

Den virale video er de sidste dage blevet set over 800.00 gange, mens mere end 114.000 har været inde og like den og næsten 700 har kommenteret.

Og de fleste kommentarer handler om det samme: Folk tror nemlig, det er den danske prins, der optræder i videoen, hvor en fyr laver en lille hilsen, inden han går ud ad en dør.

Men selv om man ved første øjekast godt kan blive snydt, så er det altså ikke prins Christian i videoen. Der er "blot" tale om en ung gut fra Norge, der hedder Daniel.

– Det er meg i videoen, ikke prince Christian, skriver efterfulgt af et dødningehoved.

Om han vidste før, at han lignede en prins, vides ikke, men man kunne forestille sig, det er noget, han kan blære sig med nu.

Sponsoreret indhold