Krimi22. august 2020
112 nye tilfælde coronasmitte
Statens Serum Institut har netop offentliggjort dagens smittetal
Af Maria Hoang
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
112 er blevet konstateret smittet med corona det seneste døgn. Det viser tal, som Statens Serum Institut lørdag har offentliggjort.
Siden den 11. august har der ikke været nogen corona-relaterede dødsfald, men det tal er det seneste døgn steget med én. Samlet er 622 personer i Danmark døde med corona, men det er ikke sikkert, at coronavirus er dødsårsagen.
Antallet af indlagte er fortsat på 22, hvor en fortsat ligger i respirator.
SSI oplyser, at over 1,5 mio. danskere nu er blevet testet for coronavirus, af dem er 16.127 testet positiv for coronavirus.
I dag trådte påbuddet om at bære mundbind eller visir i kollektiv trafik i kraft.