Krimi16. november 2023

12-årig pige jagtet af mand i varevogn: Søger stadig vidner

Tirsdag blev en 12-årig pige udsat for en meget ubehagelig oplevelse i Sindal, da en mand i en varevogn jagtede hende
Politiet er fredag til stede ved Saksenballe ved Broby – her leder de efter en undløbet fange.
Politiet efterlyser en mand, der tirsdag forsøgte at samle en kun 12-årig pige op i sin røde kassevogn.
 Foto: Presse-fotos

Politiet ønsker fortsat hjælp i sagen om en 12-årig pige, der tirsdag blev jagtet af en ukendt mand i en beskidt kassevogn.

Efter et besøg tirsdag hos skoletandplejen i Sindal, oplevede pigen en mystisk mand, som forsøgte at lokke barnet ind i sin bil.

Ifølge lokalpolitiet i Frederikshavn har de modtaget ti henvendelser i sagen, men de mangler fortsat at afhøre enkelte. De opfordrer samtidig stadig borgere, der kan have oplysninger i sagen, til at ringe ind til politiet.

Det skriver TV 2 Nord.

– Hvis nogen har set noget omkring Toftegade og Sindal Skole, så hører vi gerne fra dem. Vi vil også gerne tale med folk, der har set pigen komme gående omkring gerningstidspunktet, siger politikommissæren til lokalmediet.

Ifølge moren, som anmeldte sagen til politiet, holdt manden ind og spurgte om den 12-årige piges navn, alder og om hun ville have et lift.

Heldigvis satte pigen i løb, men det fik ikke den nu efterlyste gerningsmand til at indstille jagten – i stedet fulgte han efter pigen i sin røde kassevogn, der formentlig ikke havde nogen nummerplade på bagpå.

Bilen beskrives som en rød kassevogn, der skulle være beskidt og sandsynligvis en VW transporter.

Nordjyllands Politi kan kontaktes med informationer i sagen på telefon 114.

Sponsoreret indhold