Krimi24. juni 2019

13-årig googlede uhyggelige ting: Så myrdede han en 14-årig pige

På en forårsaften sidste år gik 14-årige Ana Kriegel ud ad døren for at tage på date med en 13-årig dreng, som hun var vild med. Eller det troede hun, at hun skulle.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ana_krigel.jpg
 Foto: privat

- Jeg kommer snart hjem igen sagde den 14-årige pige til sin far, da hun smuttede ud ad døren.

  • Ingen af dem kunne vide, at det var sidste gang, at de så hinanden, og at det blev Anas sidste ord til hendes far.

For på daten blev den 14-årige pige offer for en uhyggeligt bestialsk forbrydelse, som har sendt bølger af frygt og chok igennem den irske befolkning.

Da en 13-årig dreng en forårsaften sidste år ringede på døren hos Ana i Lucan – en forstad til Dublin og fortalte, at en af hans venner gerne ville på date med hende, fandt hun det på ingen måde mistænkeligt.

Hun tog sin hættetrøje og fulgte efter drengen til en forladt gård, hvor den 13-årige dreng ventede. Men det viste sig at være en fælde.

Tæsket ihjel

Drengen var iført en zombiemaske, sorte handsker, benskinner og knæbeskyttere. Og hans våben var en lang pind og en betonklods. Det skriver The Guardian.

Hvad der skete inde i det forladte hus førte til, at to drenge på nu 14 år sidste uge blev de yngste i Irlands historie til at blive dømt for drab.

Tre dage senere blev Ana Kiegels lig fundet. Hun var blevet afklædt delvist, og retsteknikerne fandt omkring 60 skader på den unge krop.

Der blev også fundet sæd på hendes ødelagt bluse. Og sæden viste sig at komme fra drengen, der havde ventet på hende på gården.

Hørte skrig

I retten kom det frem, hvordan den 14-årige intetanende pige var blev mishandlet og seksuelt misbrugt før han på brutal vis tæskede hende ihjel. På våbene blev der fundet Anas blod.

Og beviser afslørede, hvordan hun havde kæmpet for sit liv.

Drengen der havde banket på Anas dør fortalte i retten, at han ikke var med til at tage livet af hende, men havde hørt hendes skrig, da han forlod den forladte gård.

Han fortalte også efterforskerne, at drengen der tæskede pigen ihjel en måned forinden havde opsøgt ham og sagt:

  • - Hey, vil du slå nogen ihjel?

  • Mobbeoffer

  • Ana Kriegel var lidt af en outsider. Hun blev adopteret fra Rusland i som to-årig, havde dårligt syn, hørelse og korttidshukommelse på grund af en tumor, som hun havde fået opereret væk.

Hun var derfor udsat for mobning i skolen, og i forsøget på at skabe venskaber andre steder gik hun på de sociale medier.

Men også her blev hun udsat for grov mobning og blev truet med seksuelle overgreb. Og en bruger på Youtube skrev, at hun ’skulle henrettes’.

Under retssagen er det kommet frem, at drengen der ventede på Ana iført zombiemaske mod alles forventninger, kom fra et trygt middelklassehjem. Han blev beskrevet som intelligent og vellidt af sine lærere på skolen.

Men på hans computer fandt politiet foruroligende materiale, da de ransagede hans hjem. Her fandt de over 12.000 pornografiske billeder, hvor mange af dem viste vold i seksuel sammenhæng.

Og i hans søgehistorik fandt politiet, at han havde søgt på både ’torturmetoder’ og ’forladte steder i Lucan’.

De to nu drabsdømte drenge venter på strafudmåling. I Irland får mindreårige normalt ikke mere end tre års fængsel, men der gøres undtagelser i ekstreme tilfælde.

Sponsoreret indhold