Krimi12. oktober 2023

13-årige pige forsvundet: Søger med hundepatrulje

Politiet tager nu hunde i brug for at finde 13-årige forsvundet pige
Den 13-årige pige nåede at være væk i en uge, før hun blev fundet i god behold.
Den 13-årige pige nåede at være væk i en uge, før hun blev fundet i god behold.
 Foto: Pressefotos.dk

Opdateret: Artiklen er blevet ændret, så pigens navn og billede er fjernet, da pigen er vendt hjem i god behold.

LÆS HER: Mor efter 13-årig datter blev fundet: – Verdens lykkeligste mor

Syd- og Sønderjyllands Politi sætter nu hundepatruljer ind i kampen for at finde den 13-årige pige.

Den 13-årige pige forsvandt søndag 8. oktober, hvor hun forlod sit bosted på Jupitervænget i Esbjerg.

”Det er bekymrende, at hun har været væk siden søndag aften. Vi har fortsat ikke nogen indikationer på, at der ligger noget strafbart bag, men vi har hele tiden efterforsket bredt og det fortsætter vi med”, siger vicepolitiinspektør Søren Rønnov.

Ingen har set den unge pige siden søndag, ligesom hendes familie heller ikke har hørt fra hende. Hundepatruljerne vil nu søge efter spor i nærområdet af Sønderris, hvorfra hun forsvandt fra.

Politiet har modtaget mange tip og henvendelser i sagen.

Pigen beskrives som en 13-årig pige, 160 cm høj, almindelig af bygning med lyst, brunt, langt hår. Hun var søndag iført en hvid hættetrøje, sort jakke med pelskrave, cowboybukser og hvide/guld/sorte Nike-sko.

Har du oplysninger i sagen, kan du ringe til politiet på 114.

Sponsoreret indhold