Krimi14. februar 2025

14-årig dreng alvorligt kvæstet i ulykke

En dreng på 14 år er blevet alvorlig kvæstet i en ulykke, hvor han er blevet ramt af en bil, da han kom kørende på knallert

En 14-årig dreng er blevet ramt af en bil, der var ved at bakke up af en indkørsel, mens han kom kørende på sin knallert.

Den 14-årige dreng er blevet alvorligt kvæstet i forbindelse med ulykken.

Det skriver TV Midtvest.

Ulykken fandt sted i Roslev nord for Skive kort før klokken 18 torsdag.

En 51-årig mand bakkede ud fra sin indkørsel i samme øjeblik, som den 14-årige kom kørende på knallert. Begge personer er fra lokalområdet.

- Den unge fyr endte oppe på bagenden af bilen, siger politiassistent Niels Bach fra lokalpolitiet i Skive til TV Midtvest.

Den 14-årige dreng blev fløjet på hospitalet i helikopter.

Ifølge TV Midtvest er han alvorligt kvæstet, men ikke i livstruende tilstand.

Den 51-årige mand er blevet sigtet for ikke at overholde sin ubetingede vigepligt.

Sponsoreret indhold