14-årig dreng spist af krokodille
I fem dage har politiet i Tanjung Manis i Malaysia ledt efter 14-årige Ricky Ganya.
Nu er han blevet fundet i maven på en over fire meter lang krokodille.
Det var drengens familie, der i sidste uge meldte Ricky savnet til politiet, efter han forsvandt. En tante til drengen havde set ham forsvinde ned i floden Rumah Dadat.
Artiklen forsætter under billedet.
Her ses redningstjenesten, der har fundet krokodillen, der har spist Ricky. Foto: Viral Press
Det skriver de britiske aviser Daily Mail og Mirror.
Ricky Ganya ledte ifølge familien efter snegle på flodbredden fredag i sidste uge. Tanten fortalte til politiet, at hun så noget kom op af vandet og bed drengen i benet, inden han forsvandt ned i dybet.
Nu har politiet fundet en over fire meter lang krokodille, som lever i floden. Den er blevet fanget i en fælde og slæbt op på land, hvor de lokale myndigheder har parteret den.
En repræsentant for den lokale redningstjeneste Sarawak Fire and Rescue Operations har fortalt til lokale medier, at man i krokodillens mave har fundet både menneskeknogler og tøj.
Artiklen forsætter under billederne.
Her ses noget af indholdet fra mavevn. Foto: Viral Press
Familien sørger over tabet af deres søn. Foto: Viral Press
Knoglerne er sendt til dna-test for at fastslå, at der er tale om 14-årige Ricky. Men den lokale repræsentant, slår allerede nu fast, at de ved, at der er tale om den 14-årige dreng.
'De menneskelige rester, der blev fundet i maven er identificeret. De stammer fra den savnede teenager', siger repræsentanten fra redningstjenesten.
Familien får udleveret knoglerne, når de er blevet undersøgt, for at de kan afholde en begravelse.