Krimi18. juli 2024

15-årig overfaldet og gramset på

Manden gramsede på den 15-årige pige og forsøgte at åbne hendes bukser

Onsdag var en bare 15-årig pige udsat for en særdeles ubehagelig oplevelse på Sakskøbing Station.

Den unge pige så pludselig en mand komme cyklende på en cykel, som hun et par uger forinden havde meldt stjålet.

Ganske modigt råbte hun efter manden, som smed cyklen og stak af.

Og så troede den 15-årige pige ellers, at hun havde klaret den affære, men kort efter troppede han op i ventesalen på stationen, hvor pigen sad.

Det skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i deres døgnrapport.

Da hun rejste sig, fulgte han efter og grev hende bagfra. Ligesom han også gramsede på hende, mens han forsøgte at åbne hendes bukser.

Pigen slog fra sig, og det fik manden til at slippe hende, og hun kunne stikke af der fra.

Senere på aftenen lykkedes det politiet – ud fra vidneforklaringer – at finde den 43-årige mand. Han var fra lokalområdet og blev anholdt og sigtet for blufærdighedskrænkelse.

Han blev afhørt og løsladt klokken 22.02.

Sponsoreret indhold