15-årige Kara Robinson blev bortført af bestialsk seriemorder: Så gjorde hun noget uventet
En varm sommerdag i 2002 gik 15-årige Kara Robinson rundt og vandede blomster i haven, da en Pontiac TransAm-bil pludselig svingede ind i indkørslen.
Ud af bilen hoppede en ung og venlig fyr, der straks henvendte sig til den unge teenager.
- Er dine forældre hjemme?, spurgte han nysgerrigt.
Kara forklarede, at hun faktisk ikke boede der, men bare vandede blomster for en veninde.
- Hvad med din venindes forældre? Er de hjemme?, ville den unge mand nu vide.
Kara svarede venligt, at ingen var hjemme.
Det var i det sekund, at mareridtet begyndte.
Den unge mand greb en pistol, og med den tvang han Kara ned i en kæmpe plastikkasse, som han herefter placerede på bilens bagsæde.
Klassisk musik
På det tidspunkt anede Kara ikke, at hun lige var blevet bortført af en seriemorder.
Hun anede heller ikke, at hun skulle gennemgå 18 timers tortur, før det lykkedes hende at undslippe mareridtet.
Men Kara vidste, at hun måtte gøre noget. Hun endte med at gøre flere uventede ting, der i sidste ende reddede hendes liv og fældede gerningsmanden.
Vaskede køkkengulvet
Mens hun lå i bilen, begyndte hun at tælle, hver gang han drejede. Kara håbede, at hun på den måde kunne få en fornemmelse af, hvor hun var på vej hen. Hun lyttede også efter de mindste detaljer: Manden hørte klassisk musik og røg røde Marlboro-cigaretter, noterede Kara.
Hun havde endda held med at memorere serienummeret på den kasse, hun var blevet tvunget ned i.
- Mit overlevelsesinstinkt sagde ”Lad os samle så mange informationer som mulig. Frygten nåede næsten ikke at sætte ind. Man skal virkelig ikke undervurdere menneskes overlevelsesinstinkt, fortæller Kara i dag ifølge People.
Manden iførte Kara håndjern og stoppede en klud i hendes mund, så hun ikke kunne skrige. Så tvang han hende ind i sin rodede lejlighed.
Derinde bemærkede Kara, at der midt i rodet rendte både marsvin, firben og andre smådyr rundt.
De næste 18 timer udsatte han Kara for tortur. Alligevel fandt den unge pige styrke til at bevare roen og tænke rationelt.
Hun græd ikke og bønfaldt ham heller ikke om at slippe hende fri. I stedet gjorde hun noget uventet.
Hun besluttede sig for at alliere sig med sin gerningsmand og please ham på en måde, han måske ikke havde forventet.
Derfor endte Kara for eksempel med at vaske hans køkkengulv.
Imens fortsatte hun med at memorere alt, hun kunne. Hun fandt navnet på hans læge og tandlæge på små huskesedler, der hang på køleskabet.
Morgenflugten
I de tidlige morgentimer kastede Kara sig ud i et risikabelt flugtforsøg. Det lykkedes hende at vriste den ene hånd fri fra håndjernene, og forsigtigt fik hun befriet sig selv. Hun listede ud så musestille som mulig.
- Jeg vidste, at han havde en pistol lige ved siden af sig selv, og hvis han opdagede mig, ville han skyde mig i ryggen – det var det eneste, jeg kunne tænke på, har Kara siden fortalt.
Alligevel var frygten ikke større, end at hun var fuldstændig rolig.
- Jeg tænkte bare ”Ved du hvad? Det gør ikke noget, bare jeg slipper ud, så nogen ender med at finde ham”.
Da Kara var ude af huset, satte hun i løb og viftede med sine arme, så to mænd stoppede i deres bil.
De kørte hende på politistationen, hvor Kara i detaljer kunne fortælle, hvad der var sket.
De mange oplysninger, hun havde indsamlet de sidste 18 timer, ledte hurtigt politiet på sporet af gerningsmanden.
Der var tale om den 38-årige Richard Evonitz. Da politiet stormede hans hus, var han over alle bjerge.
Politiet gennemsøgte hans lejlighed og fik straks en bange fornemmelse af, at der var tale om en seriemorder.
I lejligheden lå adskillige avisudklip, der alle omhandlede uopklarede drab på tre unge piger: Sofia Silva og søstrene Kati og Kristin Lisk.
- Lige meget hvor hårdhærdet du er, så rammer det dig, når du ser sådan noget, har politibetjenten Leon Lott efterfølgende fortalt.
- På det tidspunkt gik alarmklokkerne virkelig igang. Der var ikke bare tale om en kidnapning af Kara Robinson. Dette var noget andet. Det var i virkeligheden en seriemorder, har politimanden fortalt.
Fandt fingeraftryk
Politiet finkæmmede Richard Evonitz’ lejlighed. Her fandt de både fingeraftryk og andre beviser, der uden tvivl konkluderede, at Richard Evonitz stod bag de tre unge pigers død.
Han havde formentlig planer om, at Kara skulle være hans fjerde offer. Dog havde han undervurderet hendes styrke og snarrådighed.
Politiet fandt frem til Richard Evonitz få dage senere. Han forsøgte straks at flygte i bil.
Biljagten var så voldsom, at politiet til sidst måtte stoppe ham med sømmåtter. Da hans bil holdt stille, tog han sin pistol og rettede våbnet mod sig selv.
For sin heltemodige indsats – og som tak for at have opklaret mordene på Sofia og de to søstre, modtog Kara $150.000. Hun fik desuden mulighed for at mødes med ofrenes familier.
- Det var noget af det vigtigste, der nogensinde er hændt mig. Jeg kunne virkelig give disse familier noget, som de ellers ikke ville have fået. Det fik endelig vished om, hvem der havde taget deres datter, fortæller Kara i dag.