17-årige Nick afhængig af snus: Det ødelægger mit tandkød

- Nogle gange bløder det fra mit tandkød. Når man tager snusen ud, så er der blod på.

Sådan lyder den ubehagelige melding fra 17-årige Nick Skaaning fra Lolland-Falster, der begyndte at tage snus på en skoletur allerede som 15-årig.

Snus er egentlig ikke lovligt i Danmark, men det er det i Sverige, og derfor er det meget nemt for unge mennesker at få fat i herhjemme.

Nick Skaaning har da også selv prøvet at sælge snus på nettet, men ikke den ulovlige slags, siger han.

Der er nemlig en gråzone, når det gælder snus. Almindelig snus er der nemlig tobak i, men i de seneste år er der kommet en del nye produkter på markedet, de såkaldte nikotin-poser, som kan købes i stor stil i danske kiosker og supermarkeder.

Mange kiosker bugner af de populære nikotin-poser, som også kan købes i 7-eleven med videre.

Og det bekymrer formand for Tandlægeforeningen, Susanne Kleist.

- Vi tænker jo, at det er noget frygteligt stads. For at sige det sådan helt mildt. Det er jo fordi, at al nikotin skaber en afhængighed. Og afhængighed er jo ikke godt. Plus, at nikotin jo også er et farligt stof. Der er jo stoffer i de her ting, som kan give dig cancer, der er stoffer i, som ødelægger din krop, siger Susanne Kleist.

Det er også Tandlægeforeningens opfattelse, at det er gået lynhurtigt med udbredelsen af snus og nikotin-poser.

Efter, at der er blevet rygeforbud rigtig mange steder, så er en måde at få sit kick på netop at tage snus, mener hun.

- Så vi ser det meget blandt de unge, både i folkeskolen og gymnasiet og i den yngre aldersgruppe op til et par og 30. Der ser vi det mere og mere, siger Susanne Kleist.

Hun ved, at der er en del blandt de 16-25-årige, der bruger det. Tandlægeforeningen har derfor sammen med Kræftens Bekæmpelse lavet en kampagne om problemet, der hedder Myter om snus.

- Det er stigende. Det er der ingen tvivl om, siger Susanne Kleist.

Ifølge kampagnen bruger seks procent af de 15-24-årige snus dagligt.

Og fem procent af de 15-24-årige bruger snus en gang i mellem.

Susanne Kleist har helt konkrete eksempler fra sin egen tandlægeklinik i Roskilde.

Der kan hun se skader på de unges tandkød. Snus fungerer ved, at man tager en lille pose med tobak eller nikotin og lægger den op under overlæben i et stykke tid.

- Og der ser jeg jo unge, som netop har brugt snus. Og jeg ser også de her skader, når man har en snuspakke liggende, så skubber den til tandkødet. Og hvis tandkødet først har skubbet sig væk, så kommer det ikke ned igen. Og så får du det, der hedder en blottet tandhals. Som jo er mere følsom for både kulde og varme, men faktisk også gør, at der går nemmere hul i tandroden, end der gør i emaljen, fortæller hun.

Så man sætter altså sine tænder i en dårligere situation end de var før. På selve tandkødet kan hun også se det.

- Der kommer nogen, som viser os nogle hvidlige forandringer, og så siger de: Hvorfor kommer det? Og når vi så spørger ind til det, så er det typisk fordi, at snusposen har ligget der. Og den irriterer slimhinderne, og så danner der sig ligesom en forhorning, altså lidt hård hud på overfladen, som bliver hvidt.

- Hvis man nu holder op med at bruge snus, så vil den belægning forsvinde. Men hvis tandkødet har nået at trække sig, så vil det ikke nå at ændre sig, fortæller Susanne Kleist.

Her kan man se et billede af Nick Skaanings tandkød, som har trukket sig op over tanden. Han har givet os lov til at bruge billedet. (Privatfoto)

Og det er ikke noget, at Tandlægeforeningen er fan af.

- Især fordi det også giver skader længere nede i kroppen. Du kan jo få cancer af det også. Nede i bugspytkirtlen og i spiserøret. Så når du synker spyttet, det gør man jo hele tiden, så fører du de her nikotin-stoffer ned. Og så er det, at canceren kommer længere nede. Lidt ligesom når man ryger, så får du også cancer i munden, men du får mere cancer i lungerne, siger Susanne Kleist.

Og de snus, der ikke er tobak i, altså de såkaldte nikotin-poser er også cancer-fremkaldende.

- Ja, det er det. Det er både afhængighedsskabende og cancer-fremkaldende. Det er klart et voksende problem, siger formanden for Tandlægeforeningen.

Men tilbage til 17-årige Nick Skaaning, der gerne vil advare andre unge imod at begynde at tage snus.

Han er oppe på at tage en hel dåse af de ’rigtige’ snus om dagen, altså dem med tobak i.

- Nogle gange kan jeg fylde min tommelfinger med dødt, hvidt tandkød.

Når han får problemer med tandkødet, så stopper han med at tage det i nogle dage, og så begynder han igen. Og Nick Skaaning, der går på handelsskole fortæller, at der er rigtig mange fra hans klasse, der også tager snus.

I starten, som 15-årig, tog han ikke ekstremt meget, og han var lidt nervøs for at gøre det på skoleområdet.

- Man vidste jo ikke rigtig om konsekvenserne på det tidspunkt. Men stille og roligt blev det mere normalt, og ens venner begyndte også at få interesse for det, og så spreder det sig jo bare, siger Nick Skaaning.

SE og HØR har bedt Socialdemokraternes sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, kommentere på problemet.

- Der, hvor problemet er, at vores lov bliver brudt, der er det jo, at myndighederne, skal være med inde over og sikre, at der bliver slået ned de steder, hvor der bliver solgt til børn eller der bliver solgt ulovlige produkter.

- Det er den ene del af det. Hvor vi skal have mere kontrol. Der kunne vi lige så godt have talt om, at der bliver solgt tobak, altså cigaretter til børn og unge, siger Rasmus Horn Langhoff.

Og så er der den anden del af det, hvor man omgås loven, siger han.

- Ved at lave produkter, der måske ligefrem er skræddersyet til unge, men måske også skræddersyet til at klemme sig gennem nåleøjet inden for lovgivningen.

Hans indtryk er, at det ikke bare handler om regeringen, men et flertal i folketinget, der skal være villige til at gribe ind, for at det kan lade sig gøre at lovgive mere omkring det.

- Det er frygteligt, hvis ungdommelig kådhed eller kedsomhed eller fordi 'de andre' gjorde det, at man så risikerer, at det skal plage en resten af livet. Og der er det jo, at loven skal til for at beskytte børn og unge i de tilfælde her, siger Rasmus Horn Langhoff.

- Hvad vil I gøre ved det nu her?

- Jeg er ihvertfald meget indstillet på at tage fat i mine kolleger, de andre sundhedsordførere og sondere terrænet på, om der er flere, der er parate til at skrue bissen på, overfor de produkter her, på samme måde, som vi skruede bissen på sidste år, da vi gik efter tobakken, siger Rasmus Horn Langhoff.