Krimi12 timer siden (opd. 12 timer siden)

19-årig anholdt for voldtægt på lille pige: Har relation til offeret

En 19-årig mand er blevet anholdt for at have voldtaget en lille pige. Torsdag bliver han fremstillet i grundlovsforhør
Sal 6Retten i næstved
Grundlovsforhøret bliver afholdt ved Retten i Næstved.
 Foto: Dan Mariegaard / Aller Medier

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en fortrolig mail til patrick@sh.dk

En 19-årig mand blev onsdag anholdt og sigtet for at have voldtaget en lille pige på Sydsjælland.

Manden bliver torsdag formiddag stillet for en dommer i Retten i Næstved med krav om varetægtsfængsling.

Politikommissær Stine Stenbek fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fortæller, at sagen blev anmeldt søndag.

Pigen, der er tre år, blev siden videoafhørt til sagen, og onsdag blev manden anholdt.

Den 19-årige har en relation til pigen, som han ikke er i familie med.

Han er sigtet efter straffelovens paragraf om voldtægt af et barn under 12 år. Det har en strafferamme på 12 års fængsel.

Ifølge anklageren er han sigtet for et tilfælde af overgreb mod pigen.

Torsdagens retsmøde ventes at blive afholdt for lukkede døre. Politikommissæren vil dog godt oplyse, at manden nægter sig skyldig.

Men hvad han eventuelt vil forklare, holdes hemmeligt, hvis dommeren vælger at lukke dørene.

Sponsoreret indhold