Krimi3 timer siden

19-årig kvinde kørt ned i fodgængerfelt

En ung kvinde er lørdag aften blevet kørt ned af en billist i et fodgængerfelt i Hillerød

En kvinde på 19 år er lørdag kørt på skadestuen.

Det sker efter, hun blev ramt af en bil, da hun var ved at krydse et fodgængeroverfelt på Østergade i Hillerød.

Det oplyser vagtchefen ved Nordsjællands Politi Sebastian Føns over for Ekstra Bladet.

- Hun er kommet gående over et fodgængerfelt i Østergade og er blevet påkørt med 30-40 km/t. Der venter nu et retsligt efterspil i forhold til føreren.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 18.18, og kvinden blev efterfølgende kørt til tjek på skadestuen i en ambulance.

Sponsoreret indhold