Krimi4 timer siden

19-årig pige ville have 40.000 kroner for IKKE at melde Jamaika til politiet

Jamaika har erkendt, at han truede teenageren på livet med en stor køkkenkniv under en privatfest i Kolding - den 19-årige var dog klar på at droppe politianmeldelsen, kom det frem i retten
Jamaika, der i skrivende stund sidder i fængsel, risikerer mere fængsel.
Jamaika, der i skrivende stund sidder i fængsel, risikerer mere fængsel.
 Foto: Kim MatthÄi Leland/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix

TIP OS ANONYMT: Kender du mere til sagen? Skriv en fortrolig mail til journalisten på saad@sh.dk

LÆS OGSÅ: Trusler, kniv og hash: Jamaika sidder i fængsel

- Anklageren vil send' mig væk uden øjenkontakt. Fuck deres øjenvidne, dommer og deres højesteret.

- Hoh-oh, jeg gi'r dem aldrig ret, jeg gi'r dem aldrig ret, orh-oh-orh-oh.

Ovenstående er fra starten af sangen "Anklage", der er sunget af Sharmarke Omar Ali, som de fleste nok kender som rapperen Jamaika.

"Anklage" er et af mange hits, som den 29-årige dansk-somaliske rapper står bag.

Men SE og HØR kan afsløre, at der var en masse øjenkontakt mellem anklager og Jamaika i Retten i Kolding mandag, da anklageren læste de 13 forhold op fra anklageskriftet, som rapperen er tiltalt for.

Iført sorte sko, et sort joggingsæt fra Nike med gedeskæg og en såkaldt army cut blev Jamaika ført ind i retslokale nummer otte af to betjente fra Kriminalforsorgen.

Rapperen sidder i øjeblikket i fængsel i en sag, hvor han blandt andet truede en GLS-medarbejder med, at han ville "laver huller" i medarbejderen med en kniv.

Mandagens retsmøde i Kolding handlede dog om hash og mobiltelefoner i fængslet, narkokørsel uden kørekort samt trusler på livet med en stor køkkenkniv mod en 19-årige kvinde til en privatfest i Kolding.

Jamaika har erkendt det hele - bortset fra, at den store køkkenkniv ramte den unge kvinde, hvilket anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi mener, at den gjorde.

Den 19-årige var mandag kaldt ind som vidne, hvor hun satte ord på, hvordan hun oplevede den voldsomme episode.

Men noget uventet opstod under teenagerens forklaring fra vidneskranken.

Mette Grith Stage er Jamaikas forsvarsadvokat i sagen.
Mette Grith Stage er Jamaikas forsvarsadvokat i sagen.
 Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Mette Grith Stage, som er forsvarsadvokat for Jamaika i sagen, spurgte på et tidspunkt, om den 19-årige kunne bekræfte, at hun havde sagt til Jamaika, at hun ville have 40.000 kroner for ikke at melde Jamaika til politiet for episoden med kniven.

- Ja, det passer, lød det fra den 19-årige fra vidneskranken.

Ligeledes spurgte Mette Grith Stage, om Jamaika kunne bekræfte pigens tilbud.

- Ja, det passer, lød det fra Jamaika.

Og så blev der ikke snakket mere om hverken de 40.000 kroner eller tilbuddet fra den unge kvinde.

Planen var ellers, at der mandag skulle falde dom i sagen, men retten har behov for mere tid til at finde straffen til Jamaika, hvorfor dommen ventes at falde senere i november.

Det kom frem under retsmødet, at anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi ser, at Jamaika fængsel idømmes fængsel et sted mellem fem til seks måneder.

SE og HØR var til stede under mandagens retsmøde, hvor vi dækkede sagen live.

Du kan genlæse vores liveblog samt læse mere om de 13 forhold, som Jamaika er tiltalt for, i de to links nedenunder.

Følg med LIVE: Jamaika i retten i uhyggelig sag

Jamaika skal i retten i dag: Trusler på livet, narkokørsel og hash i fængslet

Sponsoreret indhold