19-årig stukket ihjel: 42-årig varetægtsfængslet

En 42-årig mand, der er blevet sigtet for drab, er netop blevet varetægtsfænglet i fire uge på begrundet mistanke om vold med døden til følge.
- Så jeg skal i spjældet?, sagde den 42-årig mand sløvende, da dommeren læste kendelsen højt.
Han var iført en hvid sporsikringsdragt og et par hvide tøfler, da han blev ført ind i lokale tre af to betjente.
Han var tydeligvis omtåget, havde et stort sår over næsen og spurgte, om det "ikke snart var overstået".
Ifølge sigtelsen blev en 19-årig mand stukket med en endnu ukendt stikgenstand to gange i brystet, to i låret og en gang i foden.
Efter sigtelsen var bleve læst op, blev dørene - trods pressens protest - lukket af hensyn til efterforskningen.
Efter lidt over en time kunne dommeren meddele, at den 40-årige blev varetægtsfængslet på begrundet mistanke om vold med døden til følge.
- Jeg blev overfaldet, sagde han til dommeren inden dørene blev lukket.
Hans forsvarer meddelte, at hans klient nægter sig skyldig. Politiet har tidligere i dag udtalt, at der formentlig er tale om "håndgemæng" mellem offer og sigtede.
Ved grundlovsforhørets start kom det frem, at den sigtede deler efternavn med det 19-årige offer.
I morges klokken 4.30 blev politiet kaldt ud til adressen, der er i et sommerhusområde i Vellerup i Skibby. Den 19-årig teenager blev her fundet ilde tilredt og en halv times senere blev han erklæret død.
På adressen blev den 42-årige mand anholdt.
Området omkring Hybenvænget var fra tidlig morgen omgivet af politi og det meste af vejen afspærret.
Op af formiddagen søgte hunde i området og på vejene omkring. Til SE og HØR fortæller naboer, at de vågnede ved lyden af en helikopter og synet af politi, der badede deres sommerhuskvarter i blåt lys.
Der blev nedlagt navneforbud på den sigtede og offeret.