Krimi24. juni 2024

19-årige Jay Slater forsvundet på syvende døgn: - Kom nu hjem

Jay Slater er forsvundet på Tenerife, og i skrivende stund leder man fortsat efter teenageren
Jay Slater er fortsat forsvundet på den kanariske ø Tenerife.
Jay Slater er fortsat forsvundet på den kanariske ø Tenerife.
 Privatfoto

LÆS OGSÅ: Jay Slaters mor er ikke i tvivl: Min søn er blevet kidnappet

19-årige Jay Slater er nu forsvundet på syvende døgn.

Den britiske teenager er væk på mystisk på den kanariske ø, og de spanske myndigheder leder fortsat efter den unge mand.

Jay Slater deltog i weekenden i den såkaldte NRG Tenerife Weekender-festival sammen med nogle venner, da han på mystisk vis forsvandt.

Tidligt mandag 17. juni ringede Jay Slater til en af sine venner for at fortælle, at han ville gå hjem til vennes lejlighed.

Under samtalen fortalte Jay Slater også, at han var tørstig og kun havde ét procent strøm tilbage på mobiltelefonen.

Og kort efter gik hans telefon ud, og det er i skrivende stund det sidste spor af den unge teenager.

BBC skriver, at de spanske myndigheder har undersøgt nogle små huse i en landsby tæt på en kløft i området Rural de Teno, hvor Jay Slaters telefon senest er blevet sporet til.

Derudover beretter mediet, at specialhunde og helikoptere har været ude at lede efter ham.

Eftersøgningen fokuserer også på et område nær en nationalpark i den nordvestlige del af øen.

Men i skrivende stund er der fortsat ingen spor af den unge teenager.

Jay Slaters mor, Debbie Duncan, har for nylig givet et interview til det britiske medie Mirror, hvor moren fortæller, at hun frygter, at hendes søn har været udsat for en forbrydelse.

– Hvis han er faret vild, hvorfor har ingen så set ham? Det er et område fyldt med vandrere og feriegæster, så hvis han er faret vild, ville nogen har set ham, og det er derfor, at jeg tror, at nogen har taget ham, fortæller en fortvivlet Debbie til det britiske medie.

BBC skriver, at desperate Debbie Duncan nu kommer med en direkte bøn til sin søn.

- Kom nu hjem. Vi har brug for dig, fortæller Debbie Duncan.

Sponsoreret indhold