Krimi19. august 2019

2-årig ædt af krokodille: Søskende så det ske

En lille dreng blev angrebet af en krokodille, da han sejlede på en båd med sine søskende
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/2019-08-19_14_29_48-billeder.jpg
 Foto: MEGA

En lille dreng på to år blev ædt af en krokodille foran sine to søskende, da de krydsede floden Balabac i den sydlige af Filippinerne.

Angrebet skete tidlig mandag morgen i sidste uge.

Området er kendt for at have store ferskvands-krokodiller, som hvert år angriber og dræber flere lokale.

Det skriver The Independent og News.com.

De tre søskende krydsede floden i en lille træbåd tæt på deres hjem.

Krokodillen fik fat i drengen og trak ham ned i vandet, inden den flåede ham ihjel.

Drengens far ledte forgæves hele dagen og natten efter sin søn. Det lykkedes heller ikke faren at finde nogle spor i form af kropsdele.

Efter to dage fandt en lokalfisker nogle lemmer fra drengen i et tæt bevokset sumpområde.

Det lokale politis talsmand, Socrates Faltado, fortalte til News.com, at de ikke har fundet krokodillen, som de har søgt efter.

Sidste år fangede myndighederne en krokodille i området, der var 4,75 meter lang. Denne krokodille skulle efter sigende have spist en lokal krabbefisker.

Sponsoreret indhold