20-årig død i trafikulykke på Åbenråvej fredag morgen

LÆS OGSÅ: Hjerteskærende drab: 24-årig mor bankede spædbarn igen og igen
Politiet rykkede fredag morgen ud til en alvorlig trafikulykke på Åbenråvej ved Oksevejen nær Tinglev.
I ulykken har en 20-årig mand mistet livet.
Den unge mand kom kørende på scooter og blev dræbt, da han kørte ud foran en lastbil. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi fredag formiddag, efter at de pårørende er blevet underrettet.
Vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Søren Strægaard, fortalte fredag morgen, at politiet fik anmeldelsen klokken 07.56.
Åbenråvej var som følge af ulykken spærret i begge retninger i et par timer, før vejen blev genåbnet.
Ulykkesstedet skulle undersøges af en bilinspektør. Det er kutyme i sager om alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren udarbejder en rapport, som skal være med til at klarlægge årsagen til ulykken.
Lastbilchaufføren er uskadt.