Krimi22 timer siden

21-årig frikendt for drabsforsøg på tv-kendis: Nu er dommen faldet

Efter fem tumultariske retsdage ved Retten i Aarhus er der netop blevet afsagt dom mod en 21-årig mand, som var tiltalt for at have forsøgt at dræbe en dansk tv-kendis
Der er netop blevet afsagt skyldskendelse i den voldsomme sag.
Der er netop blevet afsagt skyldskendelse i den voldsomme sag.
 Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: LIVE: Dommens dag for 21-årig og tv-kendis i voldsom retssag

En 21-årig mand forsøgte ikke at slå en dansk kvinde ihjel tilbage i december måned sidste år - ligesom han ikke har udsat hende for to frihedsberøvelser.

Sådan lyder det fra et nævningeting ved Retten i Aarhus, hvor retsformanden i sagen, Hanne Rokkjær Fløe, for kort tid siden læste skyldskendelsen i de 16 forhold op.

Her kunne man høre, hvordan sagens tre juridiske dommere og seks nævninge alle var enige om, at den unge mand har levet i et ekstremt voldeligt forhold med en kvinde, som er kendt fra tv.

Den unge mand er da også blevet kendt skyldig i en lang række voldsforhold begået mod kvinden kendt fra tv - ligesom han er blevet kendt skyldig i at have begået grov vold mod hende.

Ifølge dommeren er det blevet bevist, at den 21-årige mand har kastet en tung lysestage på tv-kendissen, ligesom han har slået hende i ansigtet og sprøjtet peberspray mod hende.

Derudover har nævningetinget kendt den 21-årige skyldig i vold i gentagelsestilfælde ved at have slået tv-kendissen under en ferie i Tyrkiet.

Manden har siden starten af den lange retssag forklaret, at han flere gange har begået vold mod tv-kendissen.

- Hun fik nogle på hovedet, forklarede manden blandt andet i retten.

Den 21-årige havde ellers nægtet grov vold, men dommeren har afgjort, at det er blevet bevist, at manden har begået grov vold mod kvinden.

Det skal blandt andet være sket med en metalgenstand, som han brugte til at slå den forurettede på kroppen, ligesom han skal have taget kvælertag på hende.

Sagen blev behandlet i Retten i Aarhus.
Sagen blev behandlet i Retten i Aarhus.
 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

På den anden side har dommerne afvist sagens første forhold, som handler om frihedsberøvelse.

Ifølge nævningetinget er det ikke fremgået præcist af anklageskriftet, hvordan den 21-årige skulle have frihedsberøvet kvinden, hvorfor påstanden om frihedsberøvelse afvises - dermed frikendes manden for den del af tiltalen.

- Jeg dræber dig, klamme luder

Den 21-årige mand er onsdag eftermiddag i Retten i Aarhus også kendt skyldig i trusler.

- Jeg dræber dig, din klamme luder, har manden blandt andet skrevet til kvinden.

Retten finder det bevist, at udtalelsen har givet anledning til frygt hos tv-kendissen.

Derudover har fundet den 21-årige delvist skyldig i sagens forhold 10, der omhandler trusler sagt foran kvindens søn.

Frikendt for drabsforsøg

Ifølge dommeren er det blevet bevist, at den 21-årige satte en pistol for panden af tv-kendissen i december sidste år.

Retten fandt det også bevist, at den tiltalte var i besiddelse af en pistol, da han sidste år trængte ind i tv-kendissen lejlighed og efterfølgende stak af fra stedet med pistolen.

Men han er ikke blevet kendt skyldig i drabsforsøg - det skyldes blandt andet våbenteknikerens forklaring til sagen.

Teknikeren fortalte, at der burde have været et mærke på den patron, som blev fundet i en skål i parrets hjem - det var der ikke.

To nævninge stemte for at finde den tiltalte skyldig i drabsforsøget - det havde fire nævninge og alle dommerne til gengæld ikke.

- Der er sået rimelig tvivl om, at tiltalte havde til hensigt at affyre pistolen og skyde den forurettede, lød det fra retsformanden i retten.

Sponsoreret indhold