Krimi5. september 2020
21-årig Sofie fundet i god behold
Den 21-årige Sofie har været forsvundet siden onsdag morgen. Nu har en cyklist fundet hende i god behold
Foto: Politi.dk (Arkivfoto)
Den 21-årige Sofie gik fra sit hjem i Viby onsdag morgen, og siden havde ingen set hende. Det satte en større eftersøgning i gang.
Men efter at have været forsvundet i mere end to døgn er hun natten til lørdag blevet fundet i god behold af en cyklist.
Det oplyser Østjyllands politi på Twitter.
- En god borger fandt hende og hun er nu sammen med sin familie igen. Familien er glade og beder om fred og ro, skriver de.
Vagtchef Morten Bang oplyser til TV 2, at cyklisten fandt hende omkring kl. 01 i nat.
Politiets melding under den store eftersøgning af Sofie lød, at der ikke var noget, der tydede på, at hun havde været udsat for en forbrydelse.