Krimi10. januar 2024

27-årig i grundlovsforhør for røveri med økse: Sparkede ud efter betjent i retten

Et grundlovsforhør udviklede sig pludselig dramatisk i Aarhus, da en 27-årig lod sin vrede gå ud over en betjent
Manden blev fremstillet her i Retten i Aarhus.
Manden blev fremstillet her i Retten i Aarhus.
 Foto: Jesper Sunesen / ALLER MEDIA DK

En 27-årig mand blev tirsdag fremstillet i grundlovsfør ved Retten i Aarhus.

Her var han sigtet for at have begået røveri mod en 41-årig kvinde. Episoden fandt sted på kvindens bopæl i Viby J.

Her stjal den unge mand ifølge sigtelsen kvindens jakke under trussel med en økse.

Men under grundlovsforhøret, der blev afholdt klokken 13, lod manden tilsyneladende sin vrede løbe af med sig.

Ifølge Østjyllands politi sparkede den 27-årige mand i forbindelse med kendelsen i retten ud mod en betjent, og manden måtte derfor "pacificeres med den fornødne magt".

Hab blev varetægtsfængslet i surrogat på psykiatrisk afdeling og tog forbehold for anke på et senere tidspunkt.

Sponsoreret indhold