32-årig i nye sigtelser: Bagbandt 15-årig og trak hende 20 meter hen ad jorden
Mens dommeren læste sigtelsen op, kom der dog nye grufulde teorier frem om den 32-åriges forbrydelser i flere år.
Da politiinspektør Kim Kliver stod på et pressemøde og fortalte, at de også ville sigte ham for det grufulde drab på Emilie Meng, kunne de fortælle, at det ikke var den eneste anden forbrydelse, han ville blive sigtet for.
Således er han nu også sigtet for at have udført trusler og vold med en efterskoleelev i Sorø den 8. november 2022.
Her skulle den 32-årige have truet en 15-årig efterskoleelev med kniv og slået hende i maven. Han skulle også have forsøgt at frihedsberøve og voldtage den unge pige ved at sætte sig på hendes ryg og give hende strips på hendes hænder, hvorefter han flyttede hende 20 meter.
Forsøget på frihedsberøvelse og voldtægt mislykkedes dog, da hun skreg op. I stedet skulle den 32-årige have lagt hende på jorden og sagt til hende, at hun skulle tælle til 100, mens han forlod gerningsstedet.
Pårørende til den 32-årige mand var dukket op til dagens retsmøde, hvor de nye sigtelser blev læst op.