KrimiI går

32-årige Eliza og Henrietta Huszti er forsvundet: - Det giver ingen mening

Skotsk politi leder med lys og lygte efter de 32-årige søstre Eliza og Henrietta Huszti, der begge forsvandt som dug for solen 7. januar. – Det giver ingen mening, siger en bekymret borger, der bor i området
Eliza og Henrietta Huszti er forsvundet
Skotsk politi leder med lys og lygte efter de 32-årige søstre 32-årige Eliza og Henrietta Huszti, der begge forsvandt som dug for solen 7. januar.
 Foto: Police Scotland/PA Images/ Andrew Milligan /AFP/Ritzau Scanpix

Mystisk og uden mening. Det er de ord, der først dukker op, når man taler om 32-årige Eliza og Henrietta Huszti.

De to søstre er ikke blevet set siden 7. januar klokken 02:12, hvor et overvågningskamera fangede de to søstre ved den såkaldte Victoria Bridge i Aberdeen i Skotland.

Herfra er alt et mysterium: Eliza og Henrietta er som sunket i jorden, og ingen ved, hvor de er – eller hvad der er sket med dem.

– Det giver ingen mening, siger en bekymret borger, der bor i området, ifølge The Guardian.

Eliza og Henrietta Huszti er forsvundet
Skotsk politi har offentliggjort dette overvågningsbillede, der viser 32-årige Eliza og Henrietta Huszti 7. januar omkring klokken 02:12. Det er sidste spor af de to søstre.
 Foto: Police Scotland/PA Images/Ritzau Scanpix

Eliza og Henrietta Huszti stammer oprindeligt fra Ungarn, men har de sidste syv år boet i Skotland. De er trillinger, og deres tredje søster – Edit Huszti – er naturligvis en af dem, der er ekstra fortvivlet over søstrenes mystiske forsvinden.

Edit har tidligere fortalt, at hun sidste talte med sine søstre nytårsaften, og at de på det tidspunkt virkede både glade og i godt humør.

Skotsk politi har iværksat en større efterforskning af de to søstre og har blandt andet finkæmmet en sø, der ligger i det område, hvor de 32-årige kvinder sidst blev set. Det har dog ikke ført til noget gennembrud – og faktisk er det sparsomt med spor i forsvindingssagen.

Eliza og Henrietta Huszti er forsvundet
Eliza og Henrietta Huszti stammer oprindeligt fra Ungarn, men har de sidste syv år boet i Skotland.
 Foto: AFP/Ritzau Scanpix

Man ved dog, at begge kvinder blev spottet af overvågningskameraet 7. januar klokken 02:12. På nogenlunde samme tidspunkt blev der sendt en sms fra Henrietta telefon til søstrenes udlejer. Her opsagde de deres lejlighed, hvorefter mobilen blev slukket.

Dagen efter fandt udlejeren Eliza og Henriettas personlige ejendele i lejligheden. Udlejeren valgte herefter at kontakte politiet.

Politiet er nu ved at granske al overvågningsmateriale fra området, men i skrivende stund har man ikke fundet flere overvågningsbilleder af søstrene. Derfor arbejdede politiet også ud fra en teori om, at de var gået i vandet:

- En af vores teorier har været, at de af ukendte årsager er gået i vandet, og det er derfor, at meget af vores eftersøgning har foregået i og omkring floden, udtaler politiet ifølge Mirror.

Eliza og Henrietta Huszti er forsvundet
Dykkere har finkæmmet River Dee, men uden at finde de to søstre.
 Foto: Andrew Milligan/PA Images/Ritzau Scanpix

Eftersøgningen i vandet har dog heller ikke givet pote, og politiet understreger også, at man holder alle døre åbne.

Derfor opfordres alle borgere i området til at henvende sig, hvis de mener at have det mindste spor i sagen. Et af de spor er bekymrede borgere, der mener at have hørt kvindeskrig omkring det tidspunkt, hvor Eliza og Henrietta forsvandt.

- Alle taler om det. Det var ret uhyggeligt. En kvinde, der skriger i mørket, får naturligvis alarmklokkerne til at ringe, fortæller en boger til det britiske medie The Sun.

Politiet har dog hverken be- eller afkræftet, om skrigene stammer fra de to forsvundne kvinder. Politiet oplyser blot, at man efterforsker sagen intenst.

Sponsoreret indhold