Krimi23. april 2025

36-årig kvinde fundet død i Højbjerg

Den 36-årige kvinde blev fundet død under omstændigheder, politiet vurderer kunne være mistænkelige

En bare 36-årig kvinde blev tirsdag fundet død i Højbjerg.

Det skriver Østjyllands Politi i deres døgnrapport.

Klokken 07.30 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at kvinden var fundet livløs i en lejlighed i Højbjerg. Det var en pårørende, der fandt kvinden, og politiet rykkede hurtigt ud til adressen.

Da der ifølge politiet var forhold ved fundet, der kunne virke mistænkelige, blev området omkring bopælen afspærret, mens teknikere arbejdede.

Kvinden blev kort tid efter erklæret død af det tilkaldte ambulancepersonale.

Østjyllands Politi oplyser, at kvinden forventes obduceret i løbet af onsdag.

Dødsfaldet efterforskes ud fra flere mulige scenarier – herunder også muligheden for, at der kan være tale om en tragisk hændelse.

Sponsoreret indhold