Krimi31. august 2021
46-årig mand sigtet: Bilist overfaldet med økse efter trafikuheld
En 46-årig mand er sigtet for forsøg på manddrab, trusler og overtrædelse af våbenloven efter han angiveligt gik amok med en økse efter et trafikuheld
En 46-årig mand bliver i dag klokken 13 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Horsens.
Det sker efter en særdeles voldsom epiosode efter en trafikuheld.
Manden er blevet sigtet for forsøg på manddrab, trusler og overtrædelse af våbenloven.
Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Politiet mener, at manden slog en anden 54-årig mand med en økse, efter de to havde været i et færdselsuheld på skanderborgvej mellem Ry og Skanderborg.
Færdselsuheldet skete klokken 19.40 og klokken 20 blev den 46-årige mand så anholdt.
Det 54-årige offer er til alt held uden for livsfare.
Anklagemyndigheden har planer om at anmode om lukkede døre under grundlovsforhøret.