Krimi3. januar 2025

67-årig mand fundet død i Københavns Havn

Københavns Politi er nu gået igang med at undersøge videoovervågning fra området og tale med vidner for at opklare, hvad der gik forud for den 67-åriges død

En 67-årig mand er blevet fundet død i vandet ved Islands Brygge i København i de tidlige morgentimer fredag.

Det bekræfter Københavns Politi overfor SE og HØR.

- Vi har underrettet de pårørende, og kan bekræfte, at det er en 67-årig mand, der er afgået ved døden, siger Rasmus Nielsen, vagtchef ved Københavns Politi til SE og HØR.

Den 67-årige blev fundet i vandet, da brandvæsenet blev alameret lidt før klokken 6 om den afdøde mand.

En redningsaktion blev sat igang ud for Islands Brygge 32 A tæt på cykelbroen.

Ifølge Københavns Politi er der ikke mistanke om, at der er sket en kriminel handling i forbindelse med dødsfaldet.

- Vi er igang med at kigge i området efter videoovervågning og tale med vidner, men vi har ikke noget, der indikerer, at der er sket noget strafbart, siger Rasmus Nielsen til SE og HØR.

Sponsoreret indhold