Krimi28. juni 2023 (opd. 5. september 2024)
70-årig mand stukket ned: I livsfare
Knivstikkeriet er sket i Odense
Af Ritzau
Det var her, knivdramaet skete.
Foto: Presse-fotos.dk En mand i 70-årsalderen er i kritisk tilstand efter et overfald med et stikvåben onsdag over middag.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Politiet fik anmeldelsen klokken 13.16 og rykkede ud til Lisesmindevej i Odense, hvor både den formodede gerningsmand og den forurettede befandt sig. Begge er mænd i 70'erne, der bor i Odense Kommune.
Den formodede gerningsmand blev anholdt på stedet.
De pårørende til manden, der er blevet stukket ned, er underrettet om overfaldet.
Episoden vurderes ikke at være banderelateret, skriver Fyns Politi, der efterforsker hændelsen.