Krimi10. juni 2024

71-årig mand anholdt: Stjal 2800 bokse med sjælden Lego

Man bliver tilsyneladende aldrig for gammel til at lege med Lego – det er en 71-årig formodet tyv et levende bevis på
En del af den Lego, som en 71-årig mand lykkedes med at stjæle i samarbejde med en kvinde. Nu er de begge sigtet for det omfattende tyveri.
En del af den Lego, som en 71-årig mand lykkedes med at stjæle i samarbejde med en kvinde. Nu er de begge sigtet for det omfattende tyveri.
 Foto: Politi

LÆS OGSÅ: Norsk lærerinde i retten: Inviterede børn hjem til sexundervisning

Leg godt.

Så simpelt lød Legos vision, da de for snart 100 år siden startede produktionen af legetøj.

Det slogan må 71-årige Richard Siegel formodes at have taget lidt for alvorligt til sig – han er i hvert fald blevet sigtet for at have stjålet hele 2800 bokse med forskellig Lego, hvoraf en stor del af legetøjet var samlerobjekter.

Det skriver amerikanske People.

Ifølge Los Angeles Politi har den 71-årige mand stjålet de mange bokse med Lego i samarbejde med den 39-årige kvinde Blanca Gudino i forskellige butikker rundt omkring i delstaten Californien.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-06-10/Lego-tyveri2.jpg
Den 71-årige mands hjem ved Long Beach var fyldt til randen med det populære legetøj.
 Foto: Politi

Den store mængde Lego har en salgsværdig på alt fra 100 kroner til langt over 5000 pr. boks, skriver politiet.

Efterforskningen af de to tilsyneladende legesyge voksne startede efter en stribe af Lego-tyverier tilbage i december måned.

– 4. juni i år observerede betjente fra LAPD Gudino stjæle Lego-produkter fra den samme butik, som hun efterfølgende fragtede til Sigels hjem ved Long Beach, har politiet udtalt i en pressemeddelelse.

Den 71-årige mand står nu til en sigtelse for organiseret tyveri, mens den 39-årige kvinde anklages for overlagt tyveri.

Siegel er for nuværende blevet løsladt, mens kvinden er fængslet med en kaution på 20.000 dollars.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-06-10/Lego-Tyveri1.jpg
Stjålet Lego legetøj.
 Foto: Politi

Sponsoreret indhold